Ankestyrelsens principafgørelse U-4-06

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 20

Note:

*) Se også SM U-4-96, SM U-24-01 og SM U-35-03

**) SM U-14-04 erstattes af denne SM

* * * * *

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - J.nr. 1010822-03

Sagen angik en maler, der i perioden 29. og 30. september og 11. og 12. oktober 1999 var udsat for en kortvarig skadelig påvirkning, da hun skulle male i en akavet rygbelastende stilling. Hun fik ondt i ryggen og fik den 21. oktober 1999 fra sin læge en erklæring om uarbejdsdygtighed. Den 8. august 2000 blev hun opereret for diskusprolaps og havde herefter ingen gener fra ryggen førend hun den 14. januar 2001 under ambulancekørsel fik ondt i ryggen, da ambulancen kørte over en kantsten. I marts 2001 fik hun tiltagende smerter og blev den 15. marts undersøgt på neurologisk ambulatorium. Hun henvendte sig herefter til sit forbund, som anmeldte skaden til Arbejdsskadestyrelsen den 11. april 2001.

Den 9. januar 2003 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om afvisning, da der ikke var særlig grund til at se bort fra fristen. Arbejdsskadestyrelsen fandt det ikke dokumenteret, at der var undskyldende omstændigheder for at sagen var for sent anmeldt.

Sikredes forbund ankede sagen og anførte bl.a. i anken, at der var årsagssammenhæng mellem det rygbelastende arbejde og ryglidelsen, og at sikrede var nogenlunde symptomfri efter operationen og først fire måneder senere efter anmeldelsesfristens udløb fik en forværring af ryglidelsen.

Ankestyrelsen hjemviste den 26. september 2003 sagen til fornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen skulle tage stilling til spørgsmålet om der måtte anses at være en rimelig grund til at dispensere fra 1 års fristen, på baggrund af de i anken fremkomne oplysninger, idet Ankestyrelsen fandt de øvrige dispensationskriterier opfyldt.

Herefter traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse den 14. oktober 2003 om afvisning, idet man ikke fandt grund til at se bort fra fristen. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at sikrede burde have anmeldt lidelsen rettidigt, idet hendes ryggener havde været til stede hele tiden siden skaden den 29. september 1999 bortset fra en kortvarig forbedring.

Sikredes forbund ankede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det anførtes bl.a. i anken, at ryglidelsens omfang ikke var meddelt sikrede tidligere, hun var ikke gjort opmærksom på sammenhængen mellem prolapsen og det udførte malerarbejde og hun var ikke blevet orienteret om, at skaden skulle anmeldes indenfor et år.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og dispenserede fra overskridelsen af anmeldelsesfristen.

Ankestyrelsen fandt også, at der var rimelig grund til, at anmeldelsen først blev foretaget efter anmeldelsesfristens udløb.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede blev opereret for diskusprolaps den 8. august 2000 med god effekt. Efterfølgende havde hun ingen rygsmerter og havde derfor ikke grund til at anmelde skaden som en arbejdsskade inden for anmeldelsesfristen. Først den 14. januar 2001 opstod der igen rygsmerter, da sikrede i forbindelse med sit barns fødsel blev kørt i en ambulance, som kørte over en kantsten, hvorved det gav et smæld i hendes ryg. I marts 2001 fik hun tiltagende smerter og hendes forbund anmeldte herefter skaden til Arbejdsskadestyrelsen den 11. april 2001.

Ankestyrelsen fandt, at hun havde anmeldt skaden til Arbejdsskadestyrelsen hurtigt efter at hun var blevet klar over, at forværringen af hendes ryggener var vedvarende.

Ankestyrelsen henviste samtidig til, at som eksempel på en rimelig begrundelse for, at anmeldelsen ikke var foretaget rettidigt, nævnes i SM U-24-01 en senere indtruffet forværring af skadefølgerne.

Ankestyrelsen vurderede således, at alle 4 forhold var opfyldt og der derfor var særlig grund til at se bort fra anmeldelsesfristen og henføre tilfældet under loven.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - J.nr. 1001056-04

Sagen vedrørte en chauffør der kom til skade den 13. juni 2002, da han under sit arbejde som chauffør blev påkørt bagfra af en anden bilist. Af lægeerklæring I af 15. oktober 2003 fremgår, at sikrede herved pådrog sig hjernerystelse og whiplashlæsion.

Da sikrede ved henvendelse til selskab 1 i august 2003 opdagede, at skaden ikke var korrekt anmeldt, indsendte han straks anmeldelse til forsikringsselskabet som modtog denne den 1. september 2003.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 12. december 2003 afgørelse om afslag på dispensation for anmeldelsesfristen med den begrundelse, at forhold 2 ikke var opfyldt.

Sikrede ankede sag og anførte, at der var rimelig grund til den sene anmeldelse, idet selskab 2, som skaden var blevet anmeldt til, den 3. februar 2003 havde fremsendt brev til sikrede, hvoraf det fremgik, at uheldets eventuelle blivende følger behandles via Arbejdsskadeforsikringen hos selskab 1. Sikrede fik herved den forståelse, at selskab 1 havde overtaget den del af forsikringsansvaret som omhandlede arbejdsskadeforsikringen. Endvidere havde sikrede anført, at arbejdsgiver mundtligt i forbindelse med udfærdigelsen af anmeldelsen oplyste, at skaden var anmeldt som arbejdsskade til selskab 1.

Sikrede opdagede således først ved henvendelse til selskab 1 i august 2003, at skaden ikke var korrekt anmeldt, og herefter indsendte han straks anmeldelse til forsikringsselskabet som modtog denne den 1. september 2003.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at forhold 2 var opfyldt, idet der var en rimelig grund til, at anmeldelse først blev foretaget efter anmeldelsesfristens udløb.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede i forbindelse med klagen (og de dertil hørende bilag) har henvist til, at sikrede af arbejdsgiver i forbindelse med anmeldelsen fik oplyst, at ulykken var blevet anmeldt til arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikringsselskab selskab 1. Ankestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at oplysningerne i selskab 2's brev af 3. februar 2003 var egnede til at give sikrede den (forkerte) opfattelse, at selskab 1 havde overtaget den del af forsikringsansvaret der omhandlede arbejdsskadeforsikringen.

Ankestyrelsen har således vurderet, at forhold 1 og 2 var opfyldt, men hjemviste i øvrigt sagen til Arbejdsskade-styrelsen, idet sagen ikke på det foreliggende grundlag var tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen kunne tage stilling til forhold 3 og 4.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - J.nr. 1007443-04

Sagen angik en chauffør, der den 8. juli 2002 kom til skade, da han under sit arbejde med aflæsning trådte ud over læssebagsmækken, faldt ned og kom til skade med højre albue. Sikrede havde sammen med sin arbejdsgiver udfyldt og underskrevet anmeldelsen den 30. august 2002.

Der var ved lægeundersøgelse af 30. juni 2003 stillet diagnosen brud på højre albueled ( fractura articulatio cubiti dxt. ) og det var beskrevet, at sikrede blev behandlet på ortopædkirurgisk afdeling, og gik til langvarig behandling på fysiurgisk afdeling .

Arbejdsskadestyrelsen havde modtaget anmeldelsen den 4. december 2003, og traf den 30. marts 2004 afgørelse om afslag på dispensation for anmeldelsesfristen med den begrundelse, at forhold 2 ikke var opfyldt. Arbejdsskadestyrelsen havde ved afgørelsen om afvisning lagt vægt på, at den sene anmeldelse skyldtes arbejdsgiverens interne forhold og at den tilskadekomne, skal sikre sig, at der er foretaget anmeldelse inden for anmeldelsesfristen.

Sikrede havde påklaget afgørelsen og medsendt kopi af brev af 26. april 2004 fra arbejdsgiver, som heri havde erklæret, at den manglende rettidige anmeldelse skyldes hans interne forhold samt, at skadelidte flere gange inden for 1-årsfristen havde rykket for anmeldelsen af skaden. Arbejdsgiver havde således bekræftet sikrede i troen om, at anmeldelsen var korrekt indsendt.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og dispenserede fra overskridelsen af anmeldelsesfristen.

Ankestyrelsen fandt også, at forhold 2 var opfyldt, idet sikrede havde angivet en rimelig grund til, at anmeldelsen først blev foretaget efter anmeldelsesfristens udløb.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var dokumenteret, at sikrede og arbejdsgiver havde udfyldt og underskrevet anmeldelsen den 30. august 2002 samt, at det var krydset af, at sagen ønskedes behandlet med henblik på eventuel erstatning. Det var herefter arbejdsgiveren, der skulle videresende anmeldelsen til forsikringsselskabet.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det ved arbejdsgivers brev af 26. april 2004 var dokumenteret, at sikrede aktivt havde rykket arbejdsgiver inden for 1-års fristen og havde fået et bekræftende svar på, at anmeldelsen var sendt videre til de relevante myndigheder. Sikrede havde således godtgjort, at have en berettiget forventning om, at skaden var rettidigt anmeldt, idet arbejdsgiver havde bidraget til at fastholde ham i troen herom.

Ankestyrelsen vurderede således, at alle 4 forhold var opfyldt, og at der derfor var en særlig grund til at se bort fra anmeldelsesfristen og henføre tilfældet under loven.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4- j. nr. 1010392-03.

Sagen angik en blikkenslager, der ved hændelsen den 20. januar 2000 slog ryg, arme og ben.

Sikrede underskrev sammen med arbejdsgiveren den 21. januar 2000 en anmeldelse om arbejdsskaden. Anmeldelsen blev først modtaget i forsikringsselskabet den 30. september 2002 og i Arbejdsskadestyrelsen den 22. oktober 2002.

Efter hændelsen var skadelidte sygemeldt nogle dage og gik derefter til læge. Efter skaden havde sikrede ganske ofte ondt i skulderen. Der skete en forværring fra juni 2001. Sikrede havde nogle sygeperioder i eftersommeren 2001 og blev endeligt sygemeldt fra april 2002.

Arbejdstilsynet modtog anmeldelse om skaden den 24. januar 2000.

Sikrede anførte, at han troede, at arbejdsgiveren havde anmeldt hændelsen, og at han gentagne gange havde spurgt arbejdsgiveren, om anmeldelsen var indsendt.

Arbejdsgiveren oplyste, at det var i orden, og at anmeldelsen var sendt til forsikringsselskabet.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 21. oktober 2003 afgørelse om. , at der ikke var fundet særlig grund til, at se bort fra anmeldelsesfristen. Der var ikke nogen rimelig grund til , at sagen ikke var rettidigt anmeldt.

Det blev i klagen gjort gældende, at det aldrig kan være en ansats opgave at sikre, at en arbejdsskade bliver anmeldt. Det er udelukkende arbejdsgivers ansvar.

Sagen blev hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse.

Sagen var ikke tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen kunne afgøre, om der kunne dispenseres fra overskridelse af anmeldelsesfristen.

Arbejdsskadestyrelsen skulle spørge arbejdsgiveren om, hvilken fremgangsmåde der blev anvendt ved anmeldelse af arbejdsskader, og om årsagen til, at anmeldelsen ikke blev sendt rettidigt til arbejdsgiverens forsikringsselskab.

Endvidere skulle Arbejdsskadestyrelsen søge oplyst hos arbejdsgiveren, om sikrede inden for 1 år efter arbejdsskaden havde henvendt sig til arbejdsgiveren og spurgt, om anmeldelsen var sendt til forsikringsselskabet.

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 5- j. nr. 1011693-03.

Sagen angik en centerleder, der den 31. juli 2001 fik en forvridning af halssøjlen.

Hændelsen skete den 31. juli 2001, og anmeldelsen blev underskrevet den 3. september 2002 og blev modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 11. september 2002. Anmeldelsen blev sendt ind af tilskadekomne.

Tilskadekomne blev sygemeldt, havde hovedpine og var svimmel. Tilskadekomne begyndte at arbejde igen efter en sygemelding på 4-6 uger. Hun havde det stadigt dårligt med opkastninger, hovedpine og svimmelhed. Gener fra knæ og brystkasse aftog, men hovedpinen forblev uændret. Hun havde perioder, hvor hun måtte tage hjem fra arbejde på grund af hovedpine.

Tilskadekomne havde efter arbejdsskaden løbende været i kontakt med sin læge med henblik på behandling. Hun var blevet behandlet med smertestillende medicin. I forbindelse med en undersøgelse den 8. juli 2003 fik hun at vide, at der ikke umiddelbart var mulighed for behandling.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 11. november 2003 afgørelse om, at der ikke var anført nogen rimelig grund til at se bort fra fristen for anmeldelse på 1 år. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var anført rimelig grund til, at sikrede ikke havde anmeldt ulykken rettidigt. Sikrede blev straks efter skaden kørt på sygehus og var herefter sengeliggende i 4-6 uger , og hovedpinen forblev uændret til stede . Sikrede havde hele tiden haft vedvarende hovedpine, udtalt kvalme og opkastninger, svimmelhed samt hukommelses-og koncentrationsproblemer.

Det forhold, at hun ikke var klar over, at der var tidsfrist for anmeldelse var ikke relevant til at vurdere, om der var grundlag for dispensation, idet ukendskab til loven ikke kunne bevirke dispensation fra anmeldelsesfristen.

Det forhold, at arbejdsgiveren ikke havde overholdt sin pligt til at anmelde ulykken inden for fristen, var heller ikke relevant ved vurderingen af, om der var grundlag for dispensation, da sikrede efter loven havde ret til at anmelde en arbejdsskade op til 1 år fra ulykkens indtræden.

Sikrede anførte i anken den 26. november 2003, at hun havde været i kontakt med sin læge og var det fortsat for at modtage behandlingstilbud. Sikrede, lægen og arbejdsgiveren var ikke klar over anmeldelsesfristen, der var overskredet med 34 dage.

Tilfældet var ikke omfattet af loven, fordi skaden var for sent anmeldt.

Ankestyrelsen fandt ikke at der forelå særlig grund til at se bort fra anmeldelsesfristen.

Ankestyrelsen fandt ikke, at sikrede kunne have en begrundet antagelse om, at hun ville blive symptomfri efter behandling hos lægen, selv om hun konsulterede lægen for at modtage tilbud på behandling, og selv om det først ved en undersøgelse den 8. juli 2003 blev konstateret, at der ikke umiddelbart var behandlingsmuligheder.

Sikrede havde heller ikke inden for 1 års fristen spurgt arbejdsgiveren, om hændelsen var anmeldt til forsikringsselskabet.

Den korte overskridelse angivet til 34 dage kunne ikke i sig selv bevirke, at der var rimelig begrundelse for, at anmeldelsen ikke var foretaget rettidigt.

Det forhold, at sikrede og lægen ikke kendte anmeldelsesreglerne, kunne heller ikke bevirke, at der var en rimelig begrundelse for, at anmeldelsen ikke var foretaget rettidigt.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.