Danske kommuner kunne ikke oprette fleksjob i udlandet. Ansøger kunne derfor ikke få godkendt et fleksjob ved en dansk skole syd for grænsen.
Ankestyrelsen henviste til, at artikel 1, stk. 1 i EØF forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet kun gav ret til at tage beskæftigelse på en anden medlemsstats område i overensstemmelse med de regler, der gjaldt for landets egne statsborgere.
Efter Ankestyrelsens vurdering omfattede bestemmelsen ikke tilfælde, hvor beskæftigelsen forudsatte, at arbejdsgiveren skulle have udbetalt støtte fra de danske myndigheder.
Hertil kom, at ansøger som dansk statsborger med bopæl i Danmark, ville blive omfattet af reglerne for grænsearbejdere, hvis han tog beskæftigelse i Tyskland. Dette gjaldt uanset, at de danske skoler syd for grænsen modtog en særlig støtte fra Danmark.
Ankestyrelsen henviste herved til definitionen på en "grænsearbejder" i de indledende bemærkninger til forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flyttede inden for Fællesskabet.
En "grænsearbejder" var enhver arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som udøvede sin erhvervsmæssige virksomhed på en medlemsstats område, men var bosat på en anden medlemsstats område, hvortil han som hovedregel vendte tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen.
Ifølge artikel 4 i samme forordning skulle forordningen bl.a. anvendes ved sygdom og invaliditet, herunder ydelser, der tog sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen, og i medfør af artikel 13, stk. 1 kunne ansøger - for så vidt angik disse ydelser - kun være omfattet af lovgivningen i én medlemsstat.
Ifølge artikel 13, stk. 2 a var en person, der havde lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område, omfattet af denne stats lovgivning, selv om han var bosat på en anden medlemsstats område.
Det betød, at ansøger som grænsearbejder ville bliver omfattet af de tyske regler om bl.a. sygedagpenge og ydelser, der tog sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen. Som grænsearbejder med arbejde i Tyskland ville han derfor miste retten til sociale sikringsydelser - herunder fleksjob - efter de danske regler.
Hertil kom, at beregning af tilskud m.v. i forbindelse med fleksjob skulle ske i forhold til de danske overenskomster, jf. beskæftigelseslovens § 71, stk. 3 og § 72, stk. 1.
En dansk kommune havde derfor ikke mulighed for at oprette fleksjob på en arbejdsplads beliggende uden for Danmark.
