Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse af, om ansøger var berettiget til hjælp i perioden fra ansøgningen om hjælp til udbetaling af ledighedsydelse.
Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger muligvis var berettiget til hjælp i perioden mellem ansøgningen om hjælp og kommunens udbetaling af ledighedsydelse.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger på tidspunktet for ansøgning om hjælp den 13. december 2004 havde været ude for en ændring i sine forhold, idet han overgik fra sygedagpenge til ledighedsydelse. Ankestyrelsen fandt, at der eventuelt kunne være tale om et likviditetsmæssigt problem i 14 dage. Ansøger fik således den 2. december 2004 udbetalt sidste sygedagpenge for 14 dage, og først fra den 1. januar fik han udbetalt ledighedsydelse.
Kommunen måtte derfor foretage en vurdering af, om ansøger var berettiget til hjælp efter aktivlovens § 81, eventuelt mod tilbagebetaling.
Kommunen måtte foretage en konkret individuel vurdering af, om ansøger havde haft mulighed for at spare op til det ansøgte. Dette var en betingelse for at give hjælp til udgifter, som havde kunnet forudses.
Kommunen måtte desuden foretage en vurdering af, om ansøger havde kunnet afholde udgifterne af egne midler.
Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger var berettiget til løbende hjælp til forsørgelse i perioden, idet der alene var tale om manglende likviditet i en kortere periode og ikke, at han fremtidigt var afskåret fra at forsørge sig selv.
Betingelserne i aktivlovens § 11 for at få løbende hjælp var således ikke opfyldt.
Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse med ændret begrundelse.