Ankestyrelsens principafgørelse U-6-06

Lov om arbejdsskadesikring - lov nr. 422 af 10. juni 2003 - § 5 og § 7

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1

Tilskadekomne arbejdede i perioden 1973 til 2004 som cykelmontrice på forskellige cykelfabrikker. Frem til 1988 var hun beskæftiget med varieret monteringsarbejde. Fra 1988 til 1997 var hun alene beskæftiget med at samle eger på nav og derefter flette eger og sætte i nipler på fælge. Hun anvendte overvejende højre arm og pincetgreb. Der var tale om siddende akkordarbejde. Emnerne vejede højst 5 kg.

Hun satte først eger i små øksner på cykelnavet. Der var tale om lav kraftudfoldelse. Derefter satte hun nav og de radierende eger i en spændskive foran hende. Hun indførte egerne i niplerne på fælgen. I forbindelse hermed flettede hun egerne under anvendelse af udaddrejede bevægelser. Nogle egertyper kunne være stramme, således at der var tale om moderat kraftudfoldelse. Endelig løftede hun det færdige hjul på ca. 3-5 kg. fra spændskiven til et bord til højre for hende.

Fra 1997 foregik påsætningen af egerne på nav automatisk, således at hun alene skulle flette eger samt isætte egerne i fælge. Derudover var der tale om stort set samme eksponeringsforhold som frem til 1997.

Hun anmeldte den 18. februar 2005 en højresidig tennis- og golfalbue. Arbejdsskadestyrelsen traf den 10. maj 2005 afgørelse om, at sygdommen ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe C. 4.1. og C. 4.2. Ligesom Arbejdsskadestyrelsen fandt det udsigtsløst at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen fandt, at arbejdet alene havde indebåret lav til moderat kraftudfoldelse. Arbejdsbevægelserne kunne derfor ikke betragtes som kraftfulde. Ankestyrelsen fandt endvidere, at arbejdsstillingerne alene havde været akavede i mindre omfang i forbindelse med udaddrejning af armen, og at der kun havde været tale om repetitive arbejdsbevægelser i beskedent omfang. Der havde heller ikke været tale om statisk arbejde. Arbejdet kunne således ikke anses for at være kraftfuldt i kombination med repetitive, statiske eller akavede arbejdsbevægelser/stillinger.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af tennis- og golfalbue som erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe C. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2

Tilskadekomne havde siden 1990 arbejdet som operatør på en aluminiumsfabrik, hvor hun over en 10-årig periode var beskæftiget med afkortning af aluminiumsprofiler. Hun stod for enden af et bord og løftede profiler fra en container op på bordet. Herefter førte hun manuelt med venstre hånd profilen hen til en sav, hvor profilerne automatisk blev afkortet. Bagefter placerede hun de afkortede profiler på paller. Hun afkortede i gennemsnit mellem 300 og 600 profiler i timen afhængig af størrelse.

Hun anmeldte den 31. januar 2005 en venstresidig tennisalbue. Arbejdsskadestyrelsen traf den 21. april 2005 afgørelse om, at sygdommen ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe C. 4.1. Ligesom Arbejdsskadestyrelsen fandt det udsigtsløst at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen fandt, at arbejdsbevægelserne hverken kunne betegnes som kraftfulde, akavede eller statiske, da der alene var tale om håndtering af lette aluminiumsprofiler, og da arbejdet indebar forskellige arbejdsstillinger. Ankestyrelsen fandt endvidere, at arbejdet var gentaget, men ikke specielt ergonomisk repetitivt. Arbejdet kunne derfor ikke anses at være kraftfuldt i kombination med repetitive, statiske eller akavede arbejdsbevægelser eller -stillinger.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af tennisalbue som erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe C. Ankestyrelsen fandt ikke grund for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3

Tilskadekomne var i 1990-1994 i lære som grafisk trykker. Han arbejdede efterfølgende som sådan. I alt var der tale om en ca. 15-årige periode, hvor han var ansat på samme kartonnagefabrik. Han betjente en trykkerimaskine, hvilket indebar indsættelse i skulderhøjde af ca. 36 farveplader, der hver især vejede ca. 1 kg. og målte 1,03 m. x 70 cm. Farvepladerne skulle endvidere vaskes af og hænges på en krog, som var placeret fra ca. bæltestedet og op. Herudover blandede han farver til en tyktflydende pasta, som blev skovlet fra en beholder med spartel. Endvidere skulle trykkerimaskinen fodres med kartonstykker fra palle. Der var ca. 500 kg. pr. palle, som blev løftet op i niveau med palleløfteren. Ilægning af kartonark forgik i de sidste 7-8 år maskinelt.

Tilskadekomne anmeldte den 7. april 2005 et rotator cuffsyndrom i højre skulder. Arbejdsskadestyrelsen traf den 23. maj 2005 afgørelse om, at sygdommen ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe C. 5.1. Ligesom Arbejdsskadestyrelsen fandt det udsigtsløst at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var tale om repetitive og kraftfulde skulderbevægelser, da der var anvendt beskeden muskelstyrke, og da tilskadekomne havde udført flere forskellige funktioner i løbet af arbejdsdagen. Ankestyrelsen fandt endvidere, at arbejdet var dynamisk, da arbejdsfunktionerne indebar stillinger, hvor armen var både løftet og sænket. Under hensyn til armens stilling kunne arbejdet derfor ikke anses for at være kraftfuldt i kombination med repetitive arbejdsstillinger. Arbejdet indebar heller ikke statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af tilskadekomnes rotator cuffsyndrom som en erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe C. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.