Ankestyrelsens principafgørelse P-10-06

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 760 af 2. august 2005 - § 17, stk. 2

Det fremgik af sagen, at førtidspensionistens ægtefælle, der modtog mellemste førtidspension, den 14. april 2002 blev indlagt på dansk sygehus, hvor der blev konstateret cancer i bugspytkirtlen med spredning til lever og lunger. Den 12. maj 2002 blev ægtefællen indlagt på et sygehus i udlandet. Forinden indlæggelsen havde pensionisten søgt om hjælp til cancerbehandling i udlandet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde i brev af 15. maj 2002 givet afslag på hjælp til cancerbehandling i udlandet.

Den 19. juni 2002 blev ægtefællen transporteret til et dansk sygehus med ambulance og læger, efter at det udenlandske hospital forinden havde kontaktet pensionisten og meddelt, at ægtefællen lå i dyb coma, og at det var et krav at hun overførtes til dansk sygehus. Ægtefællen døde den 21. juni 2002. Ægtefællen var ifølge det udenlandske hospital behandlet for akut pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen) og thyreotoksisk krise (sjælden, potentielt livstruende tilstand med overproduktion af hormoner i skjoldbruskkirtlen)

Ved brev af 22. juni 2005 meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der ville blive betalt for ydet sygehjælp til ægtefællen i perioden fra 12. maj - 18. juni 2002 på 14.493,50 euro (ca. 108.700 kr.).

Kommunen gav afslag på personligt tillæg til afholdelse af ægtefællens hjemtransport på 4.500 euro (ca. 33.750 kr.), idet det var det danske sundhedsvæsen, der havde ansvaret og kunne bevilge en henvisning/godkendelse af behandling i udlandet og dermed også hjemtransport.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Pensionisten klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for retten til personligt tillæg for en pensionist ved udgift til hjemtransport af en meget syg ægtefælle, der også var pensionist, og herunder om det havde betydning, at der ikke var tegnet forsikring, eller der ikke var mulighed for forsikring på grund af sygdom.

Pensionisten havde ikke ret til personligt tillæg til dækning af udgifterne ved ægtefællens hjemtransport den

19. juni 2002.

Ankestyrelsen havde oplyst i begrundelsen, at tildeling af personligt tillæg efter førtidspensionslovens § 17, stk. 2, skete efter en konkret, individuel vurdering af de økonomiske forhold (indtægter, udgifter og formueforhold) sammenholdt med størrelsen af og formålet med udgiften, der søgtes personligt tillæg til. Der skulle således være tale om en rimelig og nødvendig udgift, som pensionisten ikke selv kunne afholde.

Efter praksis var der ikke herudover begrænsninger i, hvilke udgifter der kunne søges personligt tillæg til.

Ankestyrelsen lagde til grund, at indlæggelse på udenlandsk sygehus skete efter eget ønske, efter at ægtefællen på dansk sygehus havde fået konstateret cancer i bugspytkirtlen med spredning til lever og lunger.

Ankestyrelsen lagde også til grund, at ægtefællen efter indlæggelse på tysk sygehus blev behandlet for to akut opståede lidelser.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at pensionisten efter forværring af ægtefællens helbred efter aftale med det udenlandske sygehus fik ægtefællen transporteret til dansk hospital med udenlandsk ambulance og læger, og at udgiften hertil udgjorde 4.500 euro (ca. 33.750 kr.).

Ankestyrelsen lagde tillige til grund, at pensionisten og ægtefællen modtog mellemste førtidspension, og at de ikke havde andre indtægter.

Ankestyrelsen fandt ud fra en konkret individuel vurdering af sagen, at udgifterne til ægtefællens hjemtransport fra udenlandsk hospital ikke kunne anses for en rimelig begrundet udgift, jf. førtidspensionslovens § 17, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke efter regler i dansk lovgivning eller ved andre internationale regler var fastsat regler til dækning af udgifter til hjemtransport i et tilfælde som det foreliggende.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at udgifter til hjemtransport i forbindelse med alvorlig sygdom som udgangspunkt skulle sikres ved at tegne en forsikring, og at det var en udgift, som pensionisten ikke kunne udelukke kunne opstå.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der kunne lægges afgørende vægt på, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet efterfølgende ved brev af 22. juni 2005 havde betalt for ydet sygehjælp til ægtefællen i perioden fra den 12. maj - 18. juni 2002 på grund af de i udlandet to akut opståede lidelser.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.