Resume:
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet fire sager til afklaring af kravene til anerkendelse af rygsygdomme efter fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 vedrørende gruppe B. 1. a
Med det nye erhvervssygdomsbegreb, der anvendes fra 1.januar 2005 er der sket en lempelse af kravene for optagelse af en sygdom på erhvervssygdomsfortegnelsen. Der skal dog fortsat foreligge en dokumenteret sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.
Den nye fortegnelse over erhvervssygdomme indebærer, at der kan foretages en mere skønsmæssig vurdering af de erhvervsmæssige belastninger i de konkrete sager, end det har været tilfældet i tidligere fortegnelser.
De konkrete sager vedrørte alle kvinder, der havde udført forskellige former for fabriksarbejde.
I ingen af sagerne indgik ekstremt tunge enkeltløft.
Det er en betingelse for anerkendelse efter fortegnelsens punkt B. 1. a, at der har været tale om rygbelastende løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande, og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække.
Ankestyrelsen fastslog i sagerne, at kravene til anerkendelse ikke var opfyldt, da der ikke var beskrevet rygbelastende løftearbejde i tilstrækkeligt omfang. Det var navnlig kravene til enkeltløftene, der ikke var opfyldt.
Ankestyrelsen havde ved denne vurdering taget udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erhvervssygdomme, der er udarbejdet i samarbejde med Erhvervssygdomsudvalget. Det er for så vidt angår punkt a. anført, at der som udgangspunkt skal have været udført belastende løftearbejde i en nogenlunde sammenhængende periode på 8-10 år. Der skal normalt have været tale om løftearbejde på 8 -10 tons dagligt, hvor hver enkelt løftet genstand normalt skal have vejet mindst 50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder.
Kravene til løftearbejdet, den tidsmæssige udstrækning og genstandenes vægt kan nedsættes, hvis der har været tale om særlige belastningsforhold.
Vægten af de enkelte løft kan efter omstændighederne nedsættes til 5 kg. for kvinder.
Ankestyrelsen fandt, at der ikke var dokumentation for en medicinsk sammenhæng mellem tilskadekomnes sygdom og den erhvervsmæssige belastning.
Sag nr. 1(j. nr. 1204458-06)
I sagen var anmeldt kroniske lænderygsmerter hos en kvindelig bogbinderiarbejder, som havde arbejdet indenfor faget næsten uafbrudt siden 1976. Den daglige løftemængde var anslået til 3-5 tons og med løft af enkeltbyrder på 1-15 kilo. Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse, idet der ikke havde været løftearbejde i tilstrækkeligt omfang. Der var heller ikke grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Ankestyrelsen henviste i forbindelse hermed til, at tilskadekomne havde en medfødt rygskævhed, som disponerede til ryggener.
Sag nr. 2(j.nr. 1204908-06)
I sagen var anmeldt diskusprolaps i lænden hos en kvindelig specialarbejder på en flaskecentral, som i knap 8 år havde været beskæftiget med sortering og stabling af typisk vinflasker. I begge arbejdsfunktioner var der tale om mange små løft af enkeltbyrder på 3-4 kilo. Den samlede løftemængde i de to arbejdsfunktioner udgjorde ca. 20 tons dagligt. Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse, idet der ikke havde været løftearbejde i tilstrækkeligt omfang. Der blev lagt vægt på størrelsen af de enkelte byrder.
Sag nr. 3 (j.nr. 1206428-06)
I sagen var anmeldt mulig discusprolaps i lænden hos en kvindelig maskinoperatør på en plastfabrik, som i ca. 7 år havde været beskæftiget med pakning af papkasser. Hver papkasse vejede mellem 10-16 kg. Hun løftede 2,5 tons om dagen. Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse, idet der ikke havde været løftearbejde i tilstrækkeligt omfang.
Sag nr. 4 (j.nr. 1206821-06)
I sagen var anmeldt kroniske lænderygsmerter hos en kvindelig fiskeindustriarbejder, som i årene 1969-1971, 1978-1982 og 1987-1997 havde arbejdet med renskæring, filetering og saltning af fisk. I årene 1987-1997, hvoraf der havde været en del sygemeldinger i 1996/1997, havde den daglige løftemængde været på 4-8 ton, og enkeltløftene af fisk havde været fra nogle få kilo og i enkelte tilfælde op til ca. 40 kilo. I årene 1969-1971 og 1978-1982 havde den daglige løftemængde været mindre. I de mellemliggende perioder havde der ikke været relevant løftearbejde. Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse, idet der ikke havde været løftearbejde i tilstrækkeligt omfang.