Ankestyrelsens principafgørelse C-56-06

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 - § 42, stk. 1, nr. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 58

Sagen vedrørende 4 søskende, der ved en formandsbeslutning blev anbragt uden for hjemmet med henblik på iværksættelse af undersøgelse efter servicelovens § 39. Børnenes moder havde fælles forældremyndighed med faderen til de to ældste børn. Forældrene boede hver for sig. Moderen havde alene forældremyndigheden over de to yngste børn og var samlevende med deres fader. Alle 4 børn boede hos moderen og hendes samlever.

Efter udarbejdelse af undersøgelsen besluttede Børn og unge - udvalget at der var grundlag for at opretholde anbringelsen af alle 4 børn.

Børn og unge - udvalget begrundede afgørelsen med, at der for alle 4 børn var en åbenbar risiko for, at børnenes sundhed og udvikling ville lide yderligere alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for og behandling af børnene i hjemmet og på grund af fysiske og psykiske overgreb. Beslutningen blev truffet efter servicelovens § 42 stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

Det fremgik af sagen, at samleveren havde udøvet vold imod alle 4 børn. Moderen var bekendt med volden og havde i forbindelse med en undersøgelse af et af børnene oplyst, at samleveren slog alle 4 drenge.

Ankestyrelsen behandlede sagen ad 2 gange, idet der først blev klaget over anbringelsen af de to ældste drenge, hvor der var fælles forældremyndighed og dernæst over anbringelsen af de 2 yngste drenge, hvor moderen alene havde forældremyndigheden.

I begge sager tiltrådte Ankestyrelsen Børn og unge - udvalgets afgørelse om anbringelse af de 4 drenge uden for hjemmet. Ankestyrelsen henviste til servicelovens § 42 stk. 1, nr. 1 og nr. 4 om omsorgssvigt og behandlingsbehov.

Årsagen til anbringelsen var, at de 4 børn på grund af adfærds - og følelsesmæssige problemer havde et særligt behandlingsbehov, og at moderen (og faderen til de ældste børn) ikke havde personlige ressourcer til at give børnene tilstrækkelig omsorg og pleje i dagligdagen og sikre dem den behandling, som de havde brug for.

Årsagen var desuden, at moderen, selv om hun havde haft kendskab til, at hendes samlever ved flere lejligheder havde udøvet vold mod børnene, ikke havde været i stand til at beskytte drengene imod disse overgreb.

Ankestyrelsen henviste ikke i sin begrundelse til servicelovens § 42 stk. 1, nr. 2 om vold eller andre alvorlige overgreb.

Ankestyrelsen bemærkede overfor Børn og unge - udvalget, at bestemmelsen om anbringelse på grund af vold eller andre alvorlige overgreb kun kunne anvendes, hvis volden eller overgrebet var udøvet af den, der havde forældremyndigheden over barnet eller den unge. Hvis andre udsatte barnet eller den unge for overgreb, betragtedes det som utilstrækkelig omsorg fra indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne ikke havde søgt at beskytte barnet eller den unge.