Ankestyrelsens principafgørelse A-2-06

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 27a

Kommunen traf afgørelse om, at forhøjelse af supplement til brøkdelspension skulle ske med virkning fra den 1. maj 2005 på baggrund af Ankestyrelsens udmeldte SM A-8-05, som blev udsendt i april 2005.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse, idet nævnet fandt, at omregningen af supplementet til brøkdelspensionen skulle ske med virkning fra den 1. maj 2004, hvor borgeren var tilkendt førtidspension i form af brøkdelspension.

Det sociale nævn begrundede afgørelsen med, at aktivlovens § 27a var indsat i loven pr. 1. januar 2003. Nævnet begrundede samtidigt afgørelsen med, at SM A-8-05 var en principiel afgørelse, der fastlagde retsanvendelsen af aktivlovens § 27a med virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet den 1. januar 2003. Nævnet fandt således, at der ikke ved den sociale meddelelse var tale om afklaring af et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål, men en konstatering af, hvad der siden 1. januar 2003 burde have været gældende ret, jf. lovens ordlyd.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Kommunen anførte i klagen, at den mente, at Ankestyrelsens afgørelse i SM A-8-05 fastlagde fortolkningen af et uklart lovområde, hvorved kommunen alene var forpligtet til at regulere støtten efter § 27a tilbage til 1. maj 2005, hvor Ankestyrelsens afgørelse i SM A-8-05 forelå.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på supplement til SM A-8-05 til afklaring af, om SM A-8-05 alene havde retskraft for fremtiden, eller om den kunne bruges med tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse.

Omregningen af borgerens supplement til førtidspension efter aktivlovens § 27a skulle ske med virkning fra den 1. maj 2004.

Ankestyrelsen fandt, at omregning af hjælp efter aktivlovens § 27a til pensionister, der modtog brøkdelspension, tidligst kunne ske med virkning fra den 1. januar 2003, hvor bestemmelsen blev indsat i loven.

Ankestyrelsen lagde til grund, at SM A-8-05 var udsendt den 5. april 2005. SM A-8-05 blev udsendt, da Ankestyrelsen fandt, at nævnets afgørelse var i strid med gældende ret, således som den var meldt ud den 1. januar 2003 ved vedtagelse af § 27a. SM A-8-05 var således ikke udtryk for en ny fortolkning af reglen, men udtryk for fastlæggelse af retsanvendelsen, som den havde været gældende siden 1. januar 2003.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgik af ordlyden af aktivlovens § 27a, at hjælpen pr. måned højst kunne udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.

Den supplerende hjælp svarede derfor til forskellen mellem en fuld førtidspension og den udbetalte brøkdelspension, dog med fradrag fra anden indtægt. Det ville sige, at hjælpen efter § 27a kunne overstige satserne for kontanthjælp efter aktivlovens § 25.

Dette betød, at kommunen havde pligt til at regulere borgerens hjælp efter aktivlovens § 27a fra tidspunktet for tilkendelsen af førtidspension den 1. maj 2004.