Sagen drejede sig om en ansøger, som var under uddannelse. Ansøger modtog førtidspension og havde fået bevilget støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag.
Amtskommunen gav ansøger afslag på afdragsfrihed på billånet under uddannelsesforløbet.
Ansøger klagede over amtskommunens afgørelse.
Det sociale nævn ændrede afgørelsen og fandt, at ansøger var berettiget til afdragsfrihed under uddannelsesforløbet.
Nævnet henviste til bilbekendtgørelsens § 6, stk. 9, hvorefter der kan gives afdragsfrihed til personer under uddannelse, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, så længe uddannelsen varer. Ved uddannelsens afslutning afskrives et beløb svarende til, hvad der i perioden skulle have været betalt. Afdragsfrihed under uddannelse gives kun til personer, hvis årlige erhvervsindtægt eller anden ydelse, der træder i stedet for erhvervsindtægt, ikke overstiger et beløb svarende til 12/72 af lånet efter § 5, stk. 1.
Nævnet henviste videre til bilvejledningens punkt 64, hvoraf fremgår, at efter bilbekendtgørelsens § 6, stk. 9, kan der til personer under uddannelse gives afdragsfrihed, så længe uddannelsen varer. Det er en betingelse, at personens årlige erhvervsindtægt eller det, der træder i stedet fx bruttorevalideringsydelse, ikke overstiger et beløb svarende til 12/72 af det rentefri lån på 139.000 kr. før skat. Ved periodens afslutning afskrives et beløb svarende til, hvad der i perioden skulle have været betalt. Det er ikke en betingelse for afdragsfrihed under uddannelse efter § 6, stk. 9, at billånet er bevilget til at dække et kørselsbehov til og fra uddannelse. Der kan således godt gives afdragsfrihed, hvis modtageren efterfølgende går ind i et uddannelsesforløb. SU, pensionsindtægt, formue, renteindtægt mv. anses ikke for at være erhvervsindtægt.
Nævnet var af den opfattelse, at vejledningens pkt. 64 på officiel måde tolkede indholdet af bekendtgørelsens § 6, stk. 9.
Nævnet måtte herefter lægge til grund, at der kunne bevilges afdragsfrihed også i en situation, hvor en bil var bevilget som trivselsbil, men hvor ansøger efterfølgende påbegyndte uddannelse. Nævnet måtte således lægge til grund, at førtidspension ikke var en indtægt, der indgik som erhvervsindtægt - eller hvad der trådte i stedet for.
Ansøgers pensionsindtægt skulle derfor ikke indgå ved beregningen af de 12/72, der omtaltes i bekendtgørelsens § 6, stk. 9.
Amtskommunen klagede over nævnets afgørelse. I klagen var det bl.a. anført, at der efter den gamle bilbekendtgørelse alene kunne ydes afdragsfrihed til uddannelsessøgende, hvis ansøger var uden erhvervsindtægt. Det gav uheldige konflikter for uddannelsessøgende, der var på elevløn i forhold til uddannelsessøgende, der modtog revalideringsydelse, hvor sidstnævnte fik afdragsfrihed. Med den nye bestemmelse i § 6, stk. 9, var der sket en ændring, således at også andre indtægter, der trådte i stedet for erhvervsindtægt, skulle medregnes, men at der blev accepteret en indtægt på 12/72 af lånebeløbet efter bilbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Ordlyden skulle ses i sammenhæng med ændringerne på uddannelsesområdet, hvorefter handicappede uddannelsessøgende nu sædvanligvis fik SU med handicaptillæg frem for revalideringsydelse. Samtidig var det anført, at førtidspension sædvanligvis blev betegnet som en ydelse, der erstattede en manglende evne til erhvervsindtægt, hvorfor amtet fandt, at førtidspension trådte i stedet for erhvervsindtægt, svarende til ordlyden af § 6, stk. 9. Amtet var bekendt med teksten i vejledning nr. 5 af 11. januar 2005 om støtte til køb af bil og var helt enig i henvisningen til, at SU, formue, renteindtægter, der ikke erstattede en manglende evne til erhvervsindtægt, ikke skulle medtages ved beregning af eventuel grænse for afdragsfrihed.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt førtidspension skulle betragtes som en erhvervsindtægt eller anden ydelse, der trådte i stedet for erhvervsindtægt, jf. bilbekendtgørelsens § 6, stk. 9, om afdragsfrihed under uddannelse.