Ankestyrelsens principafgørelse N-3-06

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 77, stk. 1

Sagen drejede sig om en kvinde, der var kontanthjælpsmodtager. Hun påbegyndte i august 2004 et tre-årigt uddannelsesforløb på et amtsligt specialundervisningscenter for voksne.

Kommunen gav afslag på ansøgning om tilskud til studietur. Kommunen oplyste, at der normalt ikke blev ydet hjælp til studieture, medmindre en studietur var af afgørende betydning for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb. Det var kommunens vurdering, at det i dette tilfælde ikke var en nødvendig udgift for at kunne gennemføre uddannelsesforløbet på undervisningscentret, og kommunen fandt ikke tungtvejende grunde til at bortse fra denne vurdering.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at kvinden var berettiget til hjælp til studietur til en beregnet udgift på 2.400 kr., idet beløbet til mad på 300 kr. blev fratrukket.

Der blev lagt vægt på, at turen var et meget væsentligt led i uddannelsen, idet den indeholdt en række faglige og sociale dimensioner, som var vigtige i skolens arbejde med at udvikle elevernes personlige kompetencer.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at kvinden var bevilget opholdet på undervisningscentret i henhold til § 32 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at det i uddannelsesplanen, som aftaltes på et møde ca. 3 måneder efter start på uddannelsen, var angivet, at der skulle påregnes en årlig kommunal udgift på ca. 3.000 kr. til studieture og kurser, idet det var udgifter, som en kontanthjælpsmodtager ville have svært ved at betale selv.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Kommunen ønskede Ankestyrelsens stillingtagen til, om den omstændighed, at uddannelsesstedet anså turene for et meget væsentligt led i uddannelsen, kunne sidestilles med forudsætningen i § 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter udgiften skulle være en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Nævnet fandt ved genvurdering ikke grundlag for at ændre afgørelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det var muligt at yde hjælp til studietur efter § 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kvinden var ikke berettiget til økonomisk hjælp til deltagelse i studietur i forbindelse med uddannelsesforløbet på det amtslige specialundervisningscenter for voksne.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det ikke var en nødvendig forudsætning for kvindens uddannelsesforløb på det amtslige specialundervisningscenter for voksne, at hun deltog i en årlig studietur.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at uddannelsesstedet betragtede studieturen som et meget væsentligt led i uddannelsen. Imidlertid forelå der ikke oplysninger om, at det ikke skulle være muligt at gennemføre uddannelsen uden deltagelse i studieturen.

Ankestyrelsen henviste til SM A-45-01, hvor Ankestyrelsen meddelte afslag på hjælp til en studierejse, der var et led i uddannelsen som pædagog, men som ikke kunne betragtes som obligatorisk.

Ankestyrelsen lagde i øvrigt vægt på, at der med vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke var påtænkt ændringer i anvendelsesområdet vedrørende tilskud til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale m.v. efter lovens § 77, stk. 1, i forhold til hidtidig praksis vedrørende hjælp efter § 63 i lov om aktiv socialpolitik.

Ankestyrelsens afgørelse medførte dog ikke, at kvinden skulle tilbagebetale eventuel hjælp, som hun måtte have fået udbetalt i henhold til nævnets afgørelse.