Ankestyrelsens principafgørelse U-8-06

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 14

Skadelidte kom til skade ved en trafikulykke den 11. januar 2002, hvor han på vej fra en forretningsfrokost kørte ind i autoværnet på en motorvej.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 11. maj 2004 afgørelse om, at skadelidtes varige mén som følge af skaden var 35 procent.

Afgørelsen blev anket til Ankestyrelsen af både skadelidte og forsikringsselskabet. Ankestyrelsen stadfæstede méngodtgørelsen på 35 procent og hjemviste samtidigt sagen til Arbejdsskadestyrelsen til behandling af spørgsmålet om en eventuel nedsættelse eller bortfald af godtgørelsen i overensstemmelse med forsikringsselskabets påstand.

Arbejdsskadestyrelsen traf herefter afgørelsen den 24. juni 2005 om nedsættelse af godtgørelsen for varigt mén samt en eventuel erstatning for tab af erhvervsevne med 1/3. Arbejdsskadestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at skadelidte ved ulykken havde en alkoholpromille på 1,37, samt at skadelidtes kørsel umiddelbart forud for ulykken var tydeligt præget af beruselse, idet han slingrede og skiftede vognbane flere gange samt at hastigheden svarede til 140-150 km/t. Arbejdsskadestyrelsen nævnte videre i afgørelsen, at Falckredderen konstaterede, at han ikke havde sikkerhedssele på, idet den hang på sin normale plads.

Skadelidte havde erkendt sig skyldig i overtrædelse af færdselsloven og modtaget en bøde på 18.500 kr. samt fratagelse af førerretten midlertidigt i 1 år.

Reglerne om nedsættelse af en godtgørelse/erstatning var blevet ændret med loven af 1. januar 1993. Ved arbejdsskadeforsikringslovens ændring til lov om sikring mod følger af arbejdsskade af 1. januar 1993 blev bestemmelsen formuleret i lovens § 29 (nu lov om arbejdsskadesikring § 14), således at selvforskyldt beruselse ikke længere i sig selv var tilstrækkelig til, at godtgørelse/erstatning kunne nedsættes. Bestemmelsen blev hermed også bragt i overensstemmelse med internationale konventioner om social sikring mv. Lov om arbejdsskadeforsikring af 1. april 1978, § 14 havde følgende ordlyd - "Har en person

1. ved handling eller undladelse, som frembyder åbenbar risiko for skadeforvoldelse,

2. ved bevidst tilsidesættelse af elementære forsigtighedshensyn, eller

3. ved selvforskyldt beruselse

fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden, kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og for varigt mén nedsættes eller helt bortfalde".

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af arbejdsskadelovens § 29 om nedsættelse eller bortfald af godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne, hvis skadelidte forsætlig eller ved retsstridig handling eller undladelse havde fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden.

Ankestyrelsen fandt, at skadelidte ved en retsstridig handling havde fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at skadelidte ikke alene ved selvforskyldt beruselse havde fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden, men at kørsel med en alkoholpromille på 1,37 var en retsstridig handling, der havde fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden.

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at skadelidte den 26. februar 2002 havde vedtaget en tilkendegivelse fra politiet og derved erkendt sig skyldig i spirituskørsel. Dette medførte, at skadelidte mistede herredømmet over bilen og påkørte autoværnet, hvorved der skete skade.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om nedsættelse af godtgørelsen/erstatningen med en 1/3, således at godtgørelsen/erstatningen alene blev nedsat med 1/4.

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at bestemmelsen i den forudgående lov om arbejdsskadeforsikring af 1. april 1978, § 14, blev praktiseret derhen, at nedsættelse med 1/4 fandt sted i tilfælde, hvor skadelidte helt eller delvis havde medvirket til skadens indtræden ved grovere færdselsovertrædelser eller selvforskyldt beruselse.