Ankestyrelsens principafgørelse U-3-06

01-01-2006
Arbejdsskadeloven Akavet Arm og skulder Belastning Erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Forandringer i skulderleddets rotatorsener Golfalbue Kraftfuldt Repetitivt Seneskedehindebetændelse Statisk arbejde Tennisalbue Gældende Arbejdsskade

Resume:

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet 5 sager til belysning af kravene til anerkendelse i sager vedrørende arm- og skuldersygdomme anmeldt fra 1. januar 2005.

Det er et krav for anerkendelse af en række arm- og skuldersygdomme, at den arbejdsmæssige påvirkning skal have været kraftfuld i kombination med enten repetitive, akavede eller statiske arbejdsbevægelser. Dette krav gælder for sygdommene seneskedehindebetændelse og betændelseslignende forandringer i sene eller væv omkring sene, tennisalbue og golfalbue. Kravet gælder også til dels for forandringer i skulderleddets rotatorsener og skuldertendinit, der, ligesom karpaltunnelsyndrom, også kan anerkendes som følge af en anden arbejdsmæssig påvirkning.

Den nye erhvervssygdomsfortegnelse indebærer en mere skønsmæssig vurdering af de erhvervsmæssige belastninger, end det tidligere har været tilfældet.

Der er i sagerne beskrevet momenter i arbejdet, der kan vurderes som kraftfuldt, repetitivt, statisk eller akavet. Ankestyrelsen har imidlertid ikke fundet belastningerne tilstrækkelige, og der har kun i ringe grad været tale om en kombination af kraftfuldt og repetitivt, statisk eller akavet arbejde. Ankestyrelsen har derfor efter en konkret skønsmæssig vurdering ikke anerkendt nogen af sagerne.

De arm- og skuldersygdomme, der er eksempler på i sagerne, er seneskedehindebetændelse hos en social- og sundhedshjælper, tennisalbue hos en tjener og en rengøringsassistent, golfalbue hos en frisør og forandringer i skulderleddets rotatorsener hos en dagplejer.

Det er et moment i den skønsmæssige vurdering, at belastningen skal vurderes i forhold til personens størrelse og fysik. Sagerne har ikke indeholdt præcise oplysninger herom, hvorfor dette moment kun i mindre grad er indgået i vurderingen. Ankestyrelsen har imidlertid i disse sager fundet det udsigtsløst at indhente yderligere oplysninger vedrørende dette forhold.

Sag nr. 1 (j.nr. 1200856-05/1)

Seneskedehindebetændelse og seneknuder C. 1 hos social og sundhedshjælper indenfor hjemmeplejen, som havde foretaget personlig pleje af klienter med badning, toiletbesøg, påklædning samt rengøring, skift af sengetøj og håndtering af vasketøj i klienternes eget hjem. Tilskadekomne havde arbejdet indenfor fagområdet i ca. 12 år ca. 35 timer om ugen. Arbejdet var varieret med rengøring og personlig pleje. Der forekom ikke kraftfulde eller repetitive arbejdsbevægelser. Sagen blev afvist.

Sag nr. 2 (j.nr. 1201056-05/1)

Tennisalbue C. 4.1 hos tjener, der havde arbejdet indenfor faget i 11 år med løft af tallerkener, opvaskebakker samt sodavands- og ølkasser og bakker med drikkevarer på op til 20 kg. periodisk under akavede forhold. Der var tale om kraftfulde arbejdsbevægelser, når tilskadekomne løftede og satte sodavands- eller ølkasser i køleskab eller løftede over hovedhøjde. Der var ikke repetitive eller statiske arbejdsbevægelser. Belastningen var ikke tilstrækkelig til at opfylde fortegnelsens krav, hvorfor sagen blev afvist.

Sag nr. 3 (j.nr. 1200446-05/1)

Tennisalbue C. 4.1 hos rengøringsassistent på skole. Tilskadekomne havde arbejdet ca. 6 år med afvaskning af tavler, borde og vindueskarme. Hun havde ligeledes fejet og vasket gulve i 8-taller ca. 200 m2. i timen. Endvidere havde hun løftet spande med henholdsvis 5 og 30 l. vand. Der var tale om kraftfuldt arbejde, når tilskadekomne håndterede tunge vandspande og repetitivt arbejde, når hun vaskede gulve. Drejebevægelser i forbindelse med gulvvask kunne ikke anses for kraftfulde. Der var tale om forskellige arbejdsopgaver, belastningen var ikke tilstrækkelig, og sagen blev afvist.

Sag nr. 4 (j.nr. 1200758-05/1)

Golfalbue C. 4.2 hos frisør, som havde arbejdet indenfor sit fag siden 1987 i 6 år 32 timer om ugen og fra april 2005 27 timer om ugen. Tilskadekomne havde været beskæftiget med almindeligt frisørarbejde herunder klipning, hårvask, permanenter, farvning, aftørring og opsætning af hår. Der forekom ikke kraftfulde bevægelser i det beskrevne arbejde. Klipning kunne være repetitivt, men de øvrige funktioner var ikke. Arbejdet var ikke statisk. Sagen blev afvist.

Sag nr. 5 (j.nr. 1201005-05/1)

Forandringer i skulderleddets rotatorsener C. 5.1 hos dagplejer, som siden 1974 havde arbejdet indenfor området. Tilskadekomne havde 4-5 børn i dagpleje i alderen fra 3 måneder til 3 år. Hun havde skiftet bleer, madet, løftet, kørt med stor barnevogn mv. Der havde ikke været tale om repetitive skulderbevægelser. Løft af børn kunne ikke generelt betegnes som kraftfuldt, og sagen blev afvist, da kravene til belastningen ikke var opfyldt.

Lov om arbejdsskadesikring - lov nr. 422 af 10. juni 2003 - § 5 og § 7

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1

Tilskadekomne havde arbejdet med køkken- og plejearbejde på plejehjem i 1993-1994. I 1995 blev hun uddannet til social- og sundhedshjælper, og fra 1996 og frem til 2003 havde hun arbejdet som sådan i hjemmeplejen.

Arbejdsopgaverne bestod i personlig pleje af klienter for eksempel toiletbesøg, badning og påklædning. Desuden havde tilskadekomne skiftet sengetøj, vasket tøj og havde udført almindelige rengøringsopgaver herunder støvsugning og gulvvask. Arbejdet foregik i klienternes eget hjem, hvilket vanskeliggjorde arbejdet, da pladsen var trang i mange hjem.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse efter fortegnelsens gruppe C. 1 af seneskedehindebetændelse og seneknuder i venstre håndled.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdet ikke kunne anses for kraftfuldt. Der havde i arbejdet været anvendt nogen muskelstyrke, men ikke af betydelig omfang. Der havde ikke været tale om at anvende gribekraft samtidige vrid- eller drejebevægelser, ligesom emnet ikke havde ydet modstand. Ved arbejdet var der anvendt forskellige muskelgrupper, og hånd og håndled havde ved almindeligt rengørings- og plejearbejde ikke været udsat for akavede arbejdsbevægelser. Arbejdet var varieret, da der på en arbejdsdag blev udført mange forskellige arbejdsopgaver.

Til dagligt blev der udført arbejde, som i en vis udstrækning var gentagne, da tilskadekomne mange gange i løbet af en dag udførte de samme opgaver. Der var imidlertid ikke tale om, at de samme bevægelser blev gentaget mange gange efter hinanden. Der var derfor ikke tale om repetitivt arbejde.

Ankestyrelsen fandt det udsigtsløst at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2

Tilskadekomne havde arbejdet indenfor tjenerfaget i ca. 11 år i perioden 1993 til maj 2004, hvor hun blev sygemeldt.

Arbejdet bestod i løft af bakker med drikkevarer i én arm på op til 20 kg. , løft af tallerkener, opvaskebakker samt øl- og sodavandskasser. Især siden november 2003 var der en del løft af øl- og sodavandskasser i akavede stillinger. Tilskadekomne havde ligeledes serveret for gæster, hvilket ifølge tilskadekomnes egen beskrivelse medførte vrid i skulder og overkrop.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse efter fortegnelsens gruppe C. 4.1 af venstresidig tennisalbue.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdet indebar en vis anvendelse af muskelstyrke, for eksempel når tilskadekomne bar øl- eller sodavandskasser over skulderhøjde og satte dem i køleskabet. Det var imidlertid kun en mindre del af arbejdsdagen, hvor muskelstyrke blev anvendt i kombination med gentagne bevægelser af albueleddet eller med akavede stillinger. Arbejdet kunne derfor ikke anses for kraftfuldt.

Arbejdet kunne ikke betegnes som statisk eller repetitivt, da tilskadekomne havde mange forskellige arbejdsopgaver i løbet af en arbejdsdag herunder servering, afrydning og opfyldning af drikkevarer.

Ankestyrelsen fandt det udsigtsløst at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3

Tilskadekomne havde siden 1998 arbejdet som rengøringsassistent på en skole, hvor hun rengjorde 9-10 klasselokaler.

Arbejdet bestod i afvaskning af tavler, borde, aftørring af vindueskarme, fejning og vask af gulv i 8-taller. Endvidere havde hun løftet spande med henholdsvis 5 og 30 l. vand.

Tilskadekomne anmeldte i februar 2005 en højresidig tennisalbue og golfalbue. Det fremgik af anmeldelsen, at der var symptomdebut i april 2004, og at hun var sygemeldt fra 27. april 2004.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse efter fortegnelsens gruppe C. 4.1 af højresidig tennisalbue.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at repetitionshyppigheden i arbejdet ikke var tilstrækkelig i forhold til kraftudfoldelsen og de øvrige belastninger af albuen, idet tilskadekomne ikke alene foretog gulvvask, men også havde varieret arbejde, herunder afvaskning af tavler, borde, aftørring af vindueskarme og fejning. Arbejdet med gulvvask herunder drejebevægelser i forbindelse hermed kunne ikke anses for kraftfuldt. Løft af 720 kg. /l. vand om dagen ansås for kraftfuldt, men der var ikke tale om repetitivt arbejde.

Ankestyrelsen fandt det udsigtsløst at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4

Tilskadekomne var under uddannelse til frisør fra 1987 til 1990. Fra 1990 og frem til anmeldelsestidspunktet havde hun arbejdet som frisør de første år på fuldt tid og de seneste 6 år 32 timer om ugen. Fra 31. marts 2005 gik hun ned på 27 timer om ugen.

Arbejdet bestod i klipning, hårvask, farvning og permanent. Arbejdet var tilrettelagt således, at frisørerne havde faste kunder. Når der var sygefravær eller i øvrigt manglede personale, blev der ekstra stor travlhed.

Omkring 1998 udviklede tilskadekomne en seneknude ved håndleddet, som forsvandt spontant. Gennem de seneste år udviklede tilskadekomne smerter fra albue, skulder og nakke. Det var specielt symptomerne fra albuerne, der gav anledning til problemer på arbejdet og i hjemmet. Tilskadekomne fik stillet diagnosen dobbeltsidig golfalbue.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse efter fortegnelsens gruppe C. 4.2 om golfalbue.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdet som frisør kunne indebære akavede og albuebelastende arbejdsstillinger, ligesom klipning kunne indeholde elementer af repetitivitet. Det var imidlertid ikke tilstrækkeligt til anerkendelse, idet arbejdet ikke kunne anses for kraftfuldt. Der blev lagt vægt på, at arbejdsfunktionerne ikke havde krævet anvendelse af betydelig muskelstyrke ved for eksempel kraftfulde vride- eller drejebevægelser, eller gentagne kraftfulde bevægelser mod modstand.

Ankestyrelsen fandt det udsigtsløst at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 5

Tilskadekomne havde arbejdet som dagplejemor siden 1974 med pasning af 4-5 børn i alderen 3 måneder til 3 år.

Arbejdsopgaverne bestod af madning, bleskift, skub og træk af barnevogn, trøst af børn mv., som indebar en del løft. Tilskadekomne forsøgte i vidt omfang at benytte sig af forskellige hjælpemidler som skamler, stiger mv.

Omkring 2004 udviklede tilskadekomne smerter i venstre skulder, og der blev efterfølgende stillet diagnosen rotator cuffsyndrom.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse efter fortegnelsens gruppe C. 5.1 om forandringer i skulderleddets rotatorsener og/eller bicepssenen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdet som dagplejemor generelt ikke kunne betegnes som kraftfuldt, og at der heller ikke havde været tale om gentagne bevægelser i skulderleddet, idet arbejdsopgaverne ikke havde medført en ensidig påvirkning af skulderen. Arbejdet fandtes ikke i tilstrækkeligt omfang at havde indebåret hyppige kraftfulde skulderbevægelser med armen i akavet stilling.

Ankestyrelsen fandt det udsigtsløst at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Dato for underskrift

03.05.2006

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Paragraf

§ 5 § 7

Journalnummer

1200856-051