Ankestyrelsens principafgørelse U-1-06

01-01-2006
Arbejdsskadeloven Afgrænsning Anerkendelse Arm og skulder Erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Seneskedehindebetændelse Tennisalbue Ulykke Gældende Arbejdsskade

Resume:

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet to sager, hvor der var anmeldt en erhvervssygdom til behandling efter § 7 i lov om arbejdsskadesikring, der trådte i kraft 1. januar 2005, men hvor påvirkningens tidsmæssige udstrækning gav anledning til overvejelse af, om sagen burde være behandlet som en sag om anerkendelse af ulykke efter lovens § 6.

Med det nye ulykkesbegreb, der trådte i kraft 1. januar 2004, er tilsigtet en udvidelse af området indenfor hvilket, ulykker kan anerkendes som arbejdsskader samt en samlet forståelse af begrebet ulykker i forhold til de tidligere tre begreber ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger.

Herefter defineres en ulykke, som en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Ændringen i det tidsmæssige krav er blandt andet indført for at undgå, at sager om kortvarige skadelige påvirkninger afvises alene med begrundelse i, at den tidsmæssige udstrækning af påvirkningen ikke var tilstrækkelig, når der i sagen er en medicinsk sammenhæng mellem påvirkningen og skaden.

I bestemmelsen om erhvervssygdomme er der ikke et fast krav til den tidsmæssige udstrækning af påvirkningen, og der er med den nye lov ikke tilsigtet en ændring af den praksis, hvorefter en sygdom kan anerkendes som en erhvervssygdom efter fortegnelsen, selvom påvirkningen har varet mindre end 5 dage.

Ankestyrelsen fandt, at i sager, hvor den tidsmæssige udstrækning af påvirkningen ligger inden for 5 dage, burde det overvejes, uanset om sygdommen alene var anmeldt som erhvervssygdom, om sagen kunne anerkendes efter reglerne om anerkendelse af ulykker.

I begge sager stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning af sygdommene som erhvervssygdomme, men samtidig blev Arbejdsskadestyrelsen anmodet om at tage stilling til, om der kunne ske anerkendelse efter lovens § 6.

Sag nr. 1 (j.nr. 1200440-05/1)

I sagen blev der anmeldt dobbeltsidige tennisalbuer efter anvendelse af elektrisk hækklipper i henholdsvis 4 timer med primær belastning af venstre arm og 2 timer med primær belastning af højre arm.

Sag nr. 2 (j.nr. 1200518-05/1)

I sagen blev der anmeldt seneskedehindebetændelse i venstre hånd efter 11/2 dags påvirkning i form af udpakning af et parti kravledragter, der var emballeret i svær plastik.

Lov om arbejdsskadesikring - lov nr. 422 af 10. juni 2003 - § 5, § 6 og § 7

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1

En mandlig serviceassistent/pedel havde siden 1. januar 1991 været ansat ved et revisionsfirma. Hans typiske arbejdsopgaver bestod i forsendelse af post, budkørsel, pasning og vedligeholdelse af bygninger, havearbejde og andet forefaldende servicearbejde.

Det var beskrevet, at tilskadekomne den 7. juli 2004 klippede buske med en elektrisk hækklipper, der vejede ca. 4 kg. , og hvor håndtaget på hækklipperen kunne vippes tilbage, sådan at hækklipperen var 130 cm lang og med vægten på det forreste håndtag under anvendelsen. Med venstre arm holdt tilskadekomne fast i forreste håndtag på hækklipperen, og han fik smerter i venstre arm efter 4 timers arbejde med beskæring af buske med hækklipperen. Den 26. oktober 2004 anvendte tilskadekomne på ny hækklipperen til beskæring af buske, hvor han nu holdt med højre arm forrest på maskinen. Denne gang fik han smerter i højre arm efter 2 timers arbejde med hækklipperen. Tilskadekomne havde kun anvendt hækklipperen disse to gange.

Der var anmeldt tennisalbue i højre arm som erhvervssygdom. Tilskadekomne oplyste i spørgeskema under sagens behandling i Arbejdsskadestyrelsen, at han også havde en tennisalbue i venstre arm.

Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse den 11. april 2005 om, at tilskadekomnes dobbeltsidige tennisalbuer ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom, idet påvirkningen ikke opfyldte fortegnelsens krav i gruppe C. 4.1. Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at tilskadekomnes arbejde var karakteriseret af kraftfulde og repetitive arbejdsbevægelser eller af kraftfulde arbejdsbevægelser i akavede stillinger eller af kraftfuldt statisk arbejde. Arbejdsskadestyrelsen fandt endvidere ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning som erhvervssygdom.

Ankestyrelsen lagde ved afvisningen vægt på, at tilskadekomne ikke havde været udsat for kraftfulde belastninger af sine underarme i et sådant tidsmæssigt omfang, at det ifølge den nuværende lægelige viden kunne medføre udvikling af dobbeltsidige tennisalbuer som erhvervssygdom. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen vægt på, at tilskadekomne alene betjente hækklipperen i 4 timer den ene dag og 2 timer den anden dag.

For at en sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, skal den skadelige påvirkning have en styrke og tidsmæssig udstrækning, som efter medicinsk dokumentation kan forårsage sygdommen. Dette fremgår af bekendtgørelsen om fortegnelse over erhvervssygdomme, § 1, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsen anmodede samtidig Arbejdsskadestyrelsen om at træffe afgørelse om, hvorvidt sygdommmen i højre og venstre albue kunne anerkendes som forårsaget af en påvirkning inden for 5 dage henholdsvis den 6. juli og 26. oktober 2004.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2

Tilskadekomne havde været ansat som butiksekspedient i 341/2 år og arbejdet med blandt andet udpakning af varer og papirarbejde.

Den 24. februar 2005 modtog Arbejdsskadestyrelsen anmeldelse af seneskedehindebetændelse i venstre hånd.

I januar 2005 havde tilskadekomne været beskæftiget 11/2 dag med at pakke et tilbudsparti af kravledragter ud, hvor hver kravledragt var emballeret i svær plastik. Alle tekstilerne skulle pakkes ud enkeltvis og placeres i en kasse i butikken. Tilskadekomne kunne ikke flå plastikken fra hinanden og anvendte den teknik, at hun med en kniv skar en lille ridse, hvorefter hun ved at gribe med venstre hånds tommel- og pegefinger i plastiksnippen flåede posen åben, så kravledragten kunne tages ud.

Der var tale om ca. 120 bevægelser i timen og udpakning af 888 emner på en dag, hvor hvert emne vejede 80-100 g.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 4. april 2005 afgørelse om, at sygdommen ikke kunne anerkendes efter gruppe C. 1. på fortegnelsen. Der blev lagt vægt på hyppigheden af arbejdsbevægelserne og kraftudfoldelsen.

Det blev i klagen anført, at tilskadekomne fik ondt i venstre håndled efter 11/2 dag.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Tilskadekomne opfyldte ikke betingelserne i fortegnelsens gruppe C. 1. , hvorefter sygdommen skulle være forårsaget af kraftfulde og gentagne arbejdsbevægelser. Der havde heller ikke været tale om akavede arbejdsstillinger for tilskadekomnes hånd/håndled.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at åbningen af poserne med kravledragter ikke indebar kraftfulde arbejdsbevægelser, ligesom et antal bevægelser på ca. 120 i timen ikke kunne karakteriseres som repetitivt.

Ankestyrelsen anmodede samtidig Arbejdsskadestyrelsen om at træffe afgørelse om, hvorvidt den belastning, tilskadekomne havde været udsat for i forbindelse med udpakningsarbejde i 11/2 dag, kunne anerkendes som en påvirkning af op til 5 dages varighed.

Dato for underskrift

02.03.2006

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Paragraf

§ 5 § 7 § 6 § 1

Journalnummer

1200518-0511200440-051