En mand ansøgte den 18. oktober 2004 om folkepension fra Norge. Manden oplyste, at han i perioden 20. oktober 1952, hvor han fyldte 15 år til februar 1986, hvor han udvandrede til Norge, havde haft bopæl i Danmark. I perioden december 1970 til september 1981 havde han dog arbejdet på Grønland som læge. Han var udsendt af Ministeriet for Grønland. Han var dansk statsborger og havde fortsat bopæl i Norge.
Den Sociale Sikringsstyrelse traf afgørelse om, at han havde haft bopæl i Danmark fra den 20. oktober 1952 til den 1. december 1970, fra den 1. oktober 1976 til den 28. marts 1977, samt fra den 24. november 1981 til den 3. februar 1986. På denne baggrund havde styrelsen fundet, at han havde ret til 22/40 af en fuld dansk folkepension.
Manden klagede over Sikringsstyrelsens afgørelse.
I klagen var det bl.a. anført, at han anså 34 år som det korrekte beregningsgrundlag, idet han dels havde boet i Danmark dels havde været udsendt for Ministeriet for Grønland. Et udsendt tjenestested burde således medføre samme pensionsvilkår som et ikke-udsendt tjenestested. Efter mandens opfattelse var Sikringsstyrelsens afgørelse kun baseret på en formodning om, at Grønland ville overtage ansvaret fra den danske stat. Han var af den opfattelse, at sagen stillede spørgsmål ved troværdigheden af de danske myndigheder.
I genvurderingen fastholdt Sikringsstyrelsen afgørelsen.
Sikringsstyrelsen anførte bl.a., at styrelsen på daværende tidspunkt ikke fandt grundlag for at forhøje mandens danske optjeningstid, da der endnu ikke forelå en afgørelse fra Grønland. Styrelsen anførte i den forbindelse, at Grønland havde eget pensionssystem, at pensionsloven ikke gjaldt for Grønland samt at Grønland havde tiltrådt Nordisk Konvention. Endelig henviste styrelsen til pensionslovens § 8, stk. 2, og til at han i kraft af pension fra Danmark og Norge var sikret et vist eksistensgrundlag.
Sikringsstyrelsen rettede efterfølgende henvendelse til Grønlands Hjemmestyre med anmodning om, at mandens ansøgning om alderspension blev behandlet.
Familiedirektoratet på Grønland fandt, at manden var berettiget til at modtage 9/40 af en fuld grønlandsk alderspension. På grundlag af hans indtægter, som var 117.000 NOK som selvstændig og 93.288 NOK i norsk pension, fandt Familiedirektoratet, at hans grønlandske pension udgjorde 0 DKK.
I en senere henvendelse anførte manden bl.a., at han dengang ingen mulighed havde for at forudse, at man mange år efter ændrede optjeningsreglerne med konsekvens for hans ophold på Grønland. Personer, der fremover blev udsendt, havde mulighed for at indrette sig på, at pensionen blev optjent på Grønland, hvilket ville betyde en mere beskeden pensionsudbetaling. Han henviste til udbetalingsreglerne i Norge, Danmark og Grønland, hvor der var stor forskel på, hvor meget man måtte tjene, før det medførte fradrag i pensionen. Han forventede, at en pension fra Grønland ville ligge på et betydeligt lavere niveau end en tilsvarende dansk pension.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der var optjent sociale pensionsrettigheder, jf. pensionslovens § 8, stk. 2, når den konkrete beregning af pension ikke gav ret til nogen udbetaling.