En kvinde blev ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads. I kommunens journalark var det vurderet, at et fleksjob på nuværende arbejdsplads og i nuværende arbejdsfunktion var den rette sociale foranstaltning.
Kommunen fastsatte løntilskuddet svarende til en nyuddannet med tillæg for en specifik efteruddannelse.
Kvinden ankede afgørelsen og anførte, at hun ikke arbejdede i en basisstilling, men i en specialiststilling, og at hun burde aflønnes herefter.
Hun indsendte dokumentation for, at hun flere år tidligere var udnævnt til specialist med tilsvarende løntrin. Udnævnelsen var begrundet med, at hun varetog specialistopgaver og havde en særlig funktion som koordinator.
Det sociale nævn ændrede afgørelsen og fastsatte lønnen svarende til grundlønnen for en specialist.
Kommunen klagede og anførte, at der kunne være tvivl om, hvordan begrebet mindsteløn skulle forstås. Kommunen ønskede afklaret, om der gjaldt andre regler ved fastholdelse i en tidligere stilling end for nyansatte. Kommunen satte spørgsmålstegn ved, om den aktuelle stilling ved ledighed ville blive opstået som specialiststilling, og om man kunne uddanne sig til specialist.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis ved fastsættelse af løntilskuddets størrelse ved bevilling af fleksjob.
