Sagen drejede sig om en 61-årig iraker, der kom til Danmark i 1988 og blev anerkendt som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 2.
Han var flygtet fra Irak i 1971 og havde i den mellemliggende periode opholdt sig i Syrien og i perioder i Yemen og i Libanon.
Ved ankomsten til Danmark oplyste han om opholdet i Syrien, men havde ikke syriske dokumenter, der kunne bekræfte hans ophold der.
I januar 2001 havde Flygtningenævnet anerkendt ham efter udlændingelovens § 7, stk. 1, på baggrund af nye oplysninger om hans aktuelle politiske aktivitet, vendt mod sit hjemland.
Ansøger fik oprindeligt ved pensionstilkendelse udbetalt fuld pensionsydelse svarende til fuld optjeningstid. Kommunen blev efterfølgende opmærksom på, at bopælstiden i Syrien ikke kunne medregnes, da der manglede dokumentation for, at han havde flygtningestatus i de lande, han havde opholdt sig i fra 1971 til 1988 og nedsatte herefter pensionen.
Efter Flygtningenævnets afgørelse søgte ansøger om at få medregnet perioden i Syrien i bopælstiden. Han indleverede forskellige papirer til dokumentation for sin politiske aktivitet. Der forelå blandt andet en fødselsattest for hans yngste barn, der var født i Damaskus. Ifølge en af to oversættelser af attesten var han benævnt med flygtninge-ID nummer på fødselsattesten.
Syrien havde ikke ratificeret FNs flygtningekonvention, men kunne give opholdstilladelse af humanitære eller politiske grunde.
Ankestyrelsen traf den 4. december 2002 afgørelse om, der ved beregning af pensionen alene skulle medtages bopælstid i oprindelseslandet og i Danmark. Bopælstiden i Syrien kunne således ikke medregnes, da der ikke forelå dokumentation for, at ansøger under sit ophold i Syrien var anerkendt som flygtning.
På baggrund af Østre Landsrets dom af 21. oktober 2005 har Ankestyrelsen genoptaget sagen til ny behandling.