Ankestyrelsens principafgørelse U-15-06

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 7

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1

Tilskadekomne arbejdede fra 1986 og frem til sygemelding i sommeren 2004 som murerarbejdsmand. Han var ansat i et firma, hvor der var 2 murere og ham selv til at passe dem op. Der var tale om traditionelt opmuringsarbejde med løft og håndtering af 1500-2000 sten á 2,3 kg samt mørtel i samme størrelsesorden 2-3 tons om dagen. Den samlede gennemsnitlige håndteringsmængde blev opgivet til ca. 6-8 tons dagligt, når man medtog såvel sten, mørtel og op- og nedtagning af stilladser. Det var oplyst, at der kun i et vist omfang havde været anvendt tekniske hjælpemidler i form af hejse og lignende. Det var endvidere oplyst, at han ofte havde gået med sten og mørtel op ad stiger og stilladser.

Tilskadekomne anmeldte den 22. marts 2005 polyarthrose (slidgigt i flere led) og følger efter diskusprolaps. Arbejdsskadestyrelsen traf den 21. juni 2005 afgørelse om, at sygdommen ikke kunne anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsens gruppe B. 1 a og b. Arbejdsskadestyrelsen fandt det udsigtsløst at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af kronisk lænderygsygdom efter fortegnelsens gruppe B. 1. a og b.

Ankestyrelsen fandt, at tilskadekomne, trods den lange ekspositionstid, ikke opfyldte kravene til den samlede daglige løftemængde, idet det var oplyst, at der var løftet samlet mellem 6 og 8 tons. Endvidere opfyldte tilskadekomne ikke kravet til vægten af den enkelte genstand. Der var ikke grundlag for reduktion i kravene til løftearbejdet, idet der ikke havde været tale om særlige belastningsforhold.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der ikke havde været tale om ekstremt tunge enkeltløft.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2

Tilskadekomne arbejdede fra 10-12 års alderen og frem til slutningen af sin læretid i sin fars vognmandsfirma med læsning af roer og koks. Den daglige løftemængde var på 1/2-1 tons.

I perioden fra 1964-2005, hvor tilskadekomne blev sygemeldt, arbejdede han som tømrer/snedker med tunge enkeltløft af vinduer og døre, huselementer og bjælker på 50-100 kg eller mere. En del af løftene blev udført sammen med andre. Den daglige løftemængde var af tilskadekomne opgjort til ca. 2,2 tons daglig. Tilskadekomne arbejdede endvidere med værktøjer, der medførte vibrationer, men dette arbejde udgjorde en mindre, men fast del af arbejdsdagen.

Tilskadekomne anmeldte den 17. marts 2005 kroniske lænderygsmerter med degenerative forandringer i lænden. Arbejdsskadestyrelsen traf den 11. april 2005 afgørelse om, at sygdommen ikke kunne anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsens gruppe B. 1 a. Arbejdsskadestyrelsen fandt ligeledes forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget udsigtsløs.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af kronisk lænderygsygdom efter fortegnelsens gruppe B. 1. a og b.

Ankestyrelsen fandt, at tilskadekomne, trods den lange ekspositionstid, ikke opfyldte kravene til den samlede daglige løftemængde, idet det var oplyst, at den daglige løftemængde var på ca. 2,2 tons. Der var ikke grundlag for reduktion i kravene til løftearbejdet, idet ikke havde været tale om så særlige eller ekstreme belastningsforhold.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3

Tilskadekomne arbejdede i perioden 1986-92 og igen fra 1997-2000 som svejser med produktion af større armeringsnet Rygsymptomerne debuterede ifølge den arbejdsmedicinske speciallægeerklæring i slutningen af 1980èrne Der var efterfølgende konstateret prolaps i lænderyggen. Ved fremstilling af armeringsnet havde tilskadekomne løftet armeringsjernene i foroverbøjet stilling manuelt op på nogle bukke. Armeringsjernene lå ved siden af hinanden på bukkene og der skulle føres 10 stk. bøjler ind over enderne af jernene. Bøjlerne var lukkede firkanter. Når der var ført et tilstrækkeligt antal bøjler ind over armeringsjernene og bøjlerne var ligeligt fordelt over jernene, skulle bøjlerne svejses fast. Når bøjlerne var svejset fast i halvdelen af jernene, skulle det nu halvt færdige armeringsnet vendes. Der var 2 mand om denne opgave. Man stod halvt med siden til og i let foroverbøjet stilling, hvorfor dette var forbundet med en vis akavethed. Der havde for så vidt angår 250 kilo net dagligt været tale om håndtering af 10-15 net, hvilket havde indebåret løft af cirka 0,65-0,95 tons pr. dag.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af kronisk lænderygsygdom efter fortegnelsens gruppe B. 1. a og b. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen fandt, at tilskadekomne ikke havde været udsat for løftearbejde i tilstrækkeligt omfang.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det fremgik af den arbejdsmedicinske speciallægeerklæring, at tilskadekomne gennem de sidste ca. 20 år havde haft akut lændehold flere gange. Det var således oplyst, at tilskadekomne ultimo 1980´erne sammen med en kollega havde løftet et 11 meter langt armeringsjern op på en buk. Han fik under dette løft et akut lændehold, der siden recidiverede flere gange årligt.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.