Kommunen havde ret til at kræve den udbetalte kontanthjælp og særlige støtte til boligudgifter tilbagebetalt ved modregning i den efterbetalte ledighedsydelse.
Det blev lagt til grund, at særlig støtte til boligudgifter efter aktivlovens § 34 forudsatte, at ansøgeren opfyldte de grundlæggende betingelser for at modtage kontanthjælp/starthjælp i aktivlovens § 11. Den særlige støtte måtte derfor ligesom kontanthjælp betragtes som en trangsbestemt forsørgelsesydelse, som var subsidiær til andre ydelser, jf. aktivlovens § 11, stk. 2.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ledighedsydelse var en forsørgelsesydelse ligesom kontanthjælp.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at aktivlovens § 94 om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse ikke indeholdt andre begrænsninger med hensyn til hvilken hjælp, der kunne kræves tilbagebetalt, end at der senere skulle være tale om en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækkede samme tidsrum og samme formål, som den udbetalte hjælp.
Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.