Ankestyrelsens principafgørelse R-12-06

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 858 af 8. august 2006 - § 11, stk. 1, nr. 1

Sagen drejede sig om en mand, der havde været sygemeldt fra sit aktiveringstilbud.

Kommunen bad manden underskrive en samtykkeerklæring for at kunne indhente oplysninger fra mandens læge. Det drejede sig om oplysninger til belysning af, om mandens fravær fra arbejdspladsen relaterede sig til sygdom. Erklæringen var formuleret således, at der blev givet samtykke både til indhentelse og afgivelse af oplysninger. Samtykkeerklæringen blev ikke modtaget retur i kommunen, og kommunen havde herefter anvist manden et åbent arbejdstilbud.

Det sociale nævn fandt ikke grundlag for at kritisere kommunen.

Det var nævnets opfattelse, at kommunen havde været berettiget til at bede manden underskrive en samtykkeerklæring, idet denne havde været nødvendig for sagsbehandlingen i forhold til hans kontanthjælpssag.

Nævnet fandt ikke anledning til at anfægte indholdet af samtykkeerklæringen, idet det var nødvendigt for kommunen at oplyse mandens navn og cpr.nr. for at kunne få relevante oplysninger fra lægen. Der var derfor ikke tale om, at samtykkeerklæringen indeholdt mulighed for generel videregivelse af mandens private og personlige personoplysninger. Nævnet bemærkede, at kommunen efter praksis ikke efterfølgende orienterede lægen om resultatet af sagsbehandlingen efter modtagelse af de lægelige oplysninger.

I klagen til Ankestyrelsen anførte manden, at samtykkeerklæringen gav kommunen mulighed for at afgive oplysninger til privatpraktiserende læge, hvilket der ikke var hjemmel til ifølge retssikkerhedslovens § 11, der kun hjemlede mulighed for at kommunen kunne indhente oplysninger.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af rækkevidden af retssikkerhedslovens § 11.

Kommunen var berettiget til at anmode manden om at underskrive den samtykkeerklæring, som var vedlagt kommunens brev af 18. oktober 2005.

Begrundelsen for afgørelsen var, at mandens samtykke skulle anvendes for at kunne indhente relevante lægelige oplysninger til brug for kommunens vurdering af hans fravær fra aktivering.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden ved kommunens brev af 18. oktober 2005 blev informeret om kommunens formål med at indhente hans samtykke.

Ankestyrelsen lagde i denne forbindelse vægt på, at bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 1, gav kommunen mulighed for at anmode personer, der søgte om eller fik hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, som var nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de var berettiget til.

Som en bemærkning til mandens klage oplyste Ankestyrelsen, at kommunens kompetence til at videregive oplysninger om private forhold, herunder helbredsmæssige, fremgår af forvaltningslovens § 28 og persondatalovens §§ 6 - 8. Det er som udgangspunkt en betingelse for at kunne videregive oplysninger, at den pågældende har givet sit samtykke hertil.

Ankestyrelsen bemærkede i øvrigt, at såfremt kommunen ønskede at benytte den samme blanket i forbindelse med samtykke til såvel indhentelse som videregivelse af oplysninger, burde kommunen efter Ankestyrelsens opfattelse uddybe blanketten med henblik på anvendelse i de to forskellige situationer.

Ankestyrelsen havde dog noteret sig at kommunen ifølge det oplyste, udelukkende anvendte blankettens formulering om samtykke til afgivelse af relevante oplysninger med henblik på at videregive oplysninger om personens navn, adresse, cpr.nr. samt hvilke spørgsmål, der ønskedes lægens svar på. Kommunen orienterede ikke efterfølgende lægen om udfaldet af sagsbehandlingens resultat.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.