Ankestyrelsen fandt, at Sikringsstyrelsen ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at afslå at genoptage ansøgerens tidligere sag om førtidspension.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at Sikringsstyrelsen havde ansvaret for, at sagen om ansøgning om social pension blev oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at Sikringsstyrelsen kunne træffe afgørelse.
Ankestyrelsen fandt, at Sikringsstyrelsen ikke havde gjort tilstrækkeligt for at finde frem til ansøgerens adresse, således, at styrelsen kunne skaffe de nødvendige oplysninger for sagens afgørelse.
Efter at Sikringsstyrelsen ved behandlingen af den oprindelige ansøgning om pension 9. juli 2001 havde modtaget fremsendte breve retur med adressen ubekendt, havde Sikringsstyrelsen bedt Folketrygdkontoret for Utenlandssaker i Oslo om ansøgerens adresse samt om aktuel lægeerklæring, men der forelå ikke svar herom i sagen.
Ankestyrelsen fandt, at Sikringsstyrelsen burde have anvendt EF-forordningens regler om myndighedernes pligt til at yde hinanden bistand ved anvendelsen af forordningen og have taget yderligere kontakt til den norske myndighed, hvor ansøgeren havde en verserende pensionssag og bedt myndigheden - evt. via politiet - om at forsøge at skaffe ansøgerens adresse.
Dette havde Sikringsstyrelsen ikke gjort.
Ankestyrelsen fandt derfor, at der forelå en væsentlig sagsbehandlingsfejl i forbindelse med Sikringsstyrelsens afgørelse af 30. oktober 2006, hvorfor Sikringsstyrelsen fandtes at være forpligtet til at genoptage sagen.
Ankestyrelsen ophævede derfor Sikringsstyrelsens afgørelse af 30. oktober 2006, hvorefter der ikke var grundlag for at genoptage afgørelsen af 23. marts 2004.