Ankestyrelsen ophævede børn og unge-udvalgets afgørelse om kontrol af pigens telefonkontakt og brevveksling i forhold til enhver.
Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen om kontrol i forhold til moderen, da Ankestyrelsen vurderede, at det i en periode på 6 måneder var nødvendigt af hensyn til pigens sundhed eller udvikling at kontrollere breve og telefonsamtaler mellem moderen og hendes datter.
Begrundelsen for afgørelsen i forhold til enhver var, at der efter loven ikke kunne fastsættes brev- og telefonkontrol overfor en ubestemt, bredere kreds af personer.
Ankestyrelsen henviste til, at børn og unge-udvalget ikke i sin afgørelse nærmere havde angivet, hvilke personer uden for pigens institution kontrollen gjaldt for, jf. servicelovens § 123, stk. 2, 1. pkt.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgik af børn og unge-udvalgets afgørelse, at enhver form for telefonisk kontakt og enhver form for brevkontakt skulle kontrolleres af institutionen.
Begrundelsen for afgørelsen i forhold til moderen var, at moderen ikke var i besiddelse af den fornødne indsigt i og forståelse for datterens problemer og behov.
Begrundelsen for afgørelsen var desuden, at moderen ikke var i stand til at se, hvad der var bedst for pigens udvikling, og at hun tidligere havde motiveret datteren til at stikke af fra institutionen.
Begrundelsen var endelig, at pigen kunne have vanskeligt ved at forstå, hvad der blev sagt, og at hun derfor havde brug for vejledning og beskyttelse.