Ankestyrelsens principafgørelse A-28-07

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 2, stk. 2 og § 25, stk. 12, nr. 1

En kvinde havde de sidste 2 år ikke levet sammen med sin ægtefælle. Samlivet var ophørt på grund af uoverensstemmelser. I december 2006 havde hun indgivet separationsbegæring. Hun havde fået en ny lejlighed, som hun tilflyttede i april 2007. Ægtefællen opholdt sig i udlandet på en ukendt adresse, og det havde ikke været muligt at få kontakt med ham i forbindelse med ansøgningen om separation.

Kommunen bevilgede starthjælp med satsen for personer, der var gift eller samlevende.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at kvinden og hendes mand stadig var gift, og hun var således kun berettiget til starthjælp med satsen for gifte og samlevende. Nævnet begrundede endvidere afgørelsen med, at den gensidige forsørgelsespligt først ophørte ved separation eller skilsmisse.

I klagen anførte kommunen på kvindens vegne, at sagen ønskedes behandlet som principiel, da det ikke var ualmindeligt, at gifte personer måtte leve i en længere periode som reelt enlige, indtil de eventuelt kunne opnå separation.

Det var endvidere anført, at kvinden siden den 1. november 2006 havde fået udmålt ydelsen som gift, uanset at hun i de sidste 2 år ikke havde levet sammen med ægtefællen. Samlivet var ophørt på grund af uoverensstemmelser. Den 6. december 2006 indgav hun gennem sagfører separationsbegæring. Sagen var på trods af hendes ønske og aktive medvirken endnu ikke afsluttet.

Kommunen henviste endelig til bemærkningerne til lovforslaget L126, hvoraf fremgik, at spørgsmålet om, hvornår en person kunne anses for samlevende, fulgte reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om social pension.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for udmåling af starthjælp til en gift person, der levede adskilt fra sin ægtefælle på grund af uoverensstemmelser.

Kvinden var på det foreliggende grundlag fortsat gift.

Det betød, at hun ikke var berettiget til at modtage starthjælp som enlig.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg begrundede afgørelsen med, at ægteskabets retsvirkninger bestod, indtil den kompetente myndighed formelt havde opløst det.

Ægtefæller var således forpligtet til at forsørge hinanden, så længe ægteskabet bestod. Den gensidige forsørgelsesforpligtelse ophørte først ved separation eller skilsmisse.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at statsforvaltningen eller domstolen var den kompetente myndighed til at give separationen ved bevilling eller dom. Opløsningen af ægteskabet forudsatte således en formel retshandling fra den kompetente myndigheds side, før anmodning om separation og den faktiske samlivsophævelse fik en retsvirkning.

Kvinden var gift, så længe hun ikke var separeret ved bevilling eller dom.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at bemærkningerne til lovforslaget vedrørende samlevende ikke fandt anvendelse i det konkrete tilfælde, idet kvinden stadig var gift.

Beskæftigelsesudvalget stadfæstede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.