Ankestyrelsens principafgørelse U-11-07

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 4, § 9, § 10, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 1, nr. 2 og § 10, stk. 3

Sagsfremstilling 1:

Sag nr.1

Sagen vedrørte anerkendelse af nakke-skuldersmerter hos en kvindelig typotekniker på 49 år. Hun var fra 1975-2002 ansat på et trykkeri og havde i mange år arbejdet med opgaver, som indebar udstrakt anvendelse af 3-knaps mus, og som tillige var meget præcisionskrævende. Kvinden havde meget overarbejde på grund af korte deadlines. Virksomheden fik først omkring 1994 bedre ergonomiske forhold med indstillelige borde og stole.

Om helbredsforholdene var det oplyst, at hun siden 1990'erne havde haft gener fra højre arm og omkring højre skulder. Hun havde fået behandlinger hos fysioterapeut i kombination med smertestillende medicin. I oktober 2000 skete der en forværring af tilstanden. Ved lægelig udredning fandtes nakkemyoser/skuldersmerter og kronisk spændingshovedpine.

Arbejdsskadestyrelsen havde afvist anerkendelse af nakke-skuldersmerter som erhvervssygdom efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10 stk. 1, nr. 1 sammenholdt med § 2, bilag 1 gruppe E punkt 7. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at lidelsen og den arbejdsmæssige udsættelse ikke havde et omfang, der kunne begrunde en anerkendelse efter Erhvervssygdomsfortegnelsens gruppe E punkt 7. Herudover lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på Erhvervssygdomsudvalgets indstilling om afvisning i sagen, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led.

Kvindens forbund anførte i anken, at arbejdet havde haft en så belastende og særlig karakter, at lidelsen burde anerkendes grundet arbejdets særlige art. Forbundet henviste til, at der havde været tale om præcisionsarbejde med 10-20 timers ugentligt overarbejde.

Ankestyrelsen fandt, at nakke-skuldersmerterne ikke kunne anerkendes som erhvervssygdom efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1 sammenholdt med § 2 bilag 1, gruppe E punkt 7, i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen fandt heller ikke, at nakke-skuldersmerterne kunne anerkendes efter § 10, stk. 1, 1. og 2. led.

Begrundelsen for at nakke-skuldersmerterne ikke kunne anerkendes efter fortegnelsen var, at nakke-skuldersmerterne ikke havde en tilstrækkelig udbredelse og sværhedsgrad, samt at arbejdet som typotekniker ikke fandtes at indebære en længerevarende statisk fiksering af nakken.

Begrundelsen for afvisning af anerkendelse efter § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led var, at der ikke var tilstrækkelig medicinsk dokumentation til at fastslå en sammenhæng mellem kvindens arbejde som typotekniker med udstrakt brug af mus/computer og udvikling af nakke-skuldersmerter. Ankestyrelsen fandt herudover, at de arbejdsmæssige påvirkninger i forbindelse med arbejdet med computermus ikke normalt påvirkede overarm, skulder og nakke i et omfang, der kunne medføre en erhvervssygdom.

Begrundelsen for ikke at anerkende efter § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led var, at arbejdet med computermus udelukkende var relevant belastende for hånd, underarm og albue, idet underarmsmuskulaturen hæftede ved albuen, og at kvindens arbejde som typograf som beskrevet ikke med overvejende sandsynlighed havde forårsaget nakke-skuldersmerterne. Ankestyrelsen var opmærksom på, at kvinden havde fået anerkendt en tennisalbue som erhvervssygdom efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2

Sagen vedrørte en 43 årig kvinde, der i 1986 blev ansat som teknisk assistent i et ingeniørfirma, hvor hun frem til ca. 1991 udelukkende foretog tuschtegning. I 1991-1992 og 1994-1995 var hun på barselsorlov. I denne periode overgik firmaet gradvist til stort set udelukkende at udføre CAD-tegning. I september 1997 kom der en hasteordre til firmaet, hvilket indebar, at kvinden og en kollega skulle overføre 100 komplicerede tegninger fra papir til EDB. Efter ca. 3 ugers arbejde med hasteopgaven fik hun smerter i højre skulder under kravebenet, og hun fik tillige gener i højre håndled og fingre. Kvinden havde siden haft vedvarende smertegener fra højre skulder/arm, og hun kunne ikke længere udføre arbejde med anvendelse af mus.

Kvinden var énarmet, idet hendes venstre arm var blevet amputeret på albueniveau, da hun var spæd. På grund af smerterne havde hun fået foretaget en nerveledningsundersøgelse uden abnorme fund.

Arbejdsskadestyrelsen afviste sagen efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af smerter i højre skulder, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led.

Ankestyrelsen fandt i lighed med Erhvervssygdomsudvalget, at der ikke var ny medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdet som teknisk assistent med anvendelse af computermus og tastatur og udvikling af skuldersmerter. Ankestyrelsen fandt heller ikke, at arbejdet havde indebåret en sådan særlig påvirkning og belastning af højre skulder, at arbejdet udelukkende eller i overvejende grad kunne være årsag til en erhvervssygdom. I vurderingen indgik, at computerarbejde normalt ikke påvirkede overarm, skulder og nakke i tilstrækkelig grad til, at der kunne opstå en erhvervssygdom. Det forhold, at kvinden var énarmet, fandt Ankestyrelsen ikke havde medført en større udsættelse for at udvikle smerter i højre skulder som følge af arbejde med mus. Kvinden havde ikke haft mulighed for at skifte hånd og dermed aflaste højre arm, efter at generne i højre arm var opstået. Men det forhold, at kvinden kun havde én arm forud for genernes opståen, havde ikke haft speciel betydning for selve udviklingen af generne i højre arm.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3, 4 og 5

Sagerne vedrørte anerkendelse af karpaltunnelsyndrom, tennisalbue og skulderlidelse hos en 65 årig mand der havde arbejdet som retouchør i perioderne 1958-1962, 1964-1972 og 1975-1982. Mellem 1972-1975 var han forsikringsagent. I perioden 1982-2000 arbejdede han som litograf ved forskellige arbejdsgivere.

Om mandens arbejde fremgik, at han som retouchør med mårhårspensel og en lille skraber fjernede pigment og påførte farver på fotografier. Dette arbejde var beskrevet som ergonomisk varieret, ikke tempofyldt og uden ensidige, gentagne bevægelser. Arbejdet som litograf foregik ved computer med et fotoredigeringsprogram under gode ergonomiske forhold med blandt andet hæve-sænkebord. Han arbejdede med en computermus placeret 20 centimeter inde på bordet med mulighed for at støtte højre underarm. Arbejdet var meget præcisionskrævende med mange fine bevægelser i hånden og samtidige klik på musen. Han anvendte 4-500 klik på musen pr. billede og lavede 10-30 billeder om dagen.

I 1980'erne udførte manden computerarbejde, udelukkende tastearbejde, i ca. 15-20 procent af arbejdstiden. Fra 1990-1995 foregik ca. halvdelen af arbejdstiden ved en computer, hvor der var en ligelig fordeling mellem tastearbejde og arbejde med mus. Arbejdsgiveren fra 1989-1993 kunne dog ikke bekræfte, at manden udførte computerarbejde for virksomheden, idet virksomheden først indførte computere efter 1993. Fra 1995 arbejdede manden med fotoredigeringsopgaver i ca. 90 procent af arbejdstiden, mens den øvrige arbejdstid blev brugt til indscanning af billeder. Specielt fra 1995 var arbejdet tempofyldt og med daglige deadlines. Der var tale om monotone, gentagne og præcise bevægelser af højre hånd og højre pegefinger.

Om helbredsforholdene fremgik, at manden i 1996 beskadigede sin højre ringfinger, hvilket medførte vedvarende smerteklager uden klinisk forklaring. Han fik i 1997 smerter i højre albue og i 1999 gener svarende til højre skulder. I 1999 blev der konstateret karpaltunnelsyndrom.

Sag nr. 3

Arbejdsskadestyrelsen afviste anerkendelse af tennisalbuen efter Erhvervssygdomsfortegnelsens Gruppe E punkt 6b, da arbejdet ikke havde været kraftbetonet. Arbejdsskadestyrelsen afviste endvidere efter indstilling fra flertallet i Erhvervssygdomsudvalget anerkendelse udenfor fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led. Flertallet i udvalget lagde i indstillingen vægt på, at mandens arbejde ikke havde indebåret en tilstrækkelig belastning af højre albue, hvorfor det ikke var overvejende sandsynligt, at arbejdet havde forårsaget tennisalbuen.

Et mindretal i Erhvervssygdomsudvalget fandt, at lidelsen burde anerkendes, idet der var tale om en tennisalbue, og at han havde været udsat for intensivt arbejde med computermus gennem flere år, herunder tegnet med CAD i en stor del af arbejdsdagen.

Sag nr. 3

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af tennisalbue som erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe E punkt 6b.

Ankestyrelsen fandt, at arbejdet ikke havde været kraftbetonet.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at der kunne ske anerkendelse udenfor fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led. Der var ikke ny medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem mandens type arbejde med mus og tastatur og udvikling af tennisalbue. Ankestyrelsen vurderede, at mandens arbejde med computermus ikke havde været så belastende og særligt, at det efter en konkret vurdering med overvejende sandsynlighed havde forårsaget en højresidig tennisalbue.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 (se også under sag 3)

Arbejdsskadestyrelsen afviste anerkendelse af sygdom i højre skulder efter fortegnelsens Gruppe E punkt 6b. Arbejdsskadestyrelsen afviste endvidere efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, at der kunne ske anerkendelse udenfor fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led. Udvalget lagde i indstillingen vægt på, at mandens arbejde ikke havde indebåret en tilstrækkelig belastning af højre skulder, og det derfor ikke var overvejende sandsynligt, at arbejdet havde forårsaget en skuldersygdom.

Sag nr. 4

Ankestyrelsen fandt ikke, at sygdommen i skulderen var på fortegnelsen, da der ikke var stillet en præcis diagnose.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der kunne ske anerkendelse af smerter i højre skulder udenfor fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led. Der var ikke ny medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem mandens type arbejde med mus og tastatur og udvikling af skuldersmerter. Ankestyrelsen vurderede, at mandens arbejde med computermus ikke havde været så belastende og særligt, at det efter en konkret vurdering med overvejende sandsynlighed havde forårsaget en højresidig skuldersygdom. I vurderingen indgik, at computerarbejde normalt ikke påvirkede overarm, skulder og nakke i tilstrækkelig grad til, at der kunne opstå en erhvervssygdom.

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 5 (se også under sag 3)

Arbejdsskadestyrelsen afviste anerkendelse af mandens karpaltunnelsyndrom efter fortegnelsens Gruppe E punkt 5 og punkt 12. Arbejdsskadestyrelsen afviste endvidere efter indstilling fra flertallet i Erhvervssygdomsudvalget, at der kunne ske anerkendelse udenfor fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led. Flertallet i udvalget lagde i indstillingen vægt på, at mandens arbejde ikke havde indebåret en tilstrækkelig belastning af hans højre hånd, og det derfor ikke var overvejende sandsynligt, at arbejdet havde forårsaget karpaltunnelsyndromet. Et mindretal i Erhvervssygdomsudvalget fandt, at mandens karpaltunnelsyndrom skulle anerkendes, idet der havde været tale om intensivt arbejde i 90 procent af arbejdstiden i mange år, at der havde været tale om ekstraordinært mange træk og klik med computermusen, og at der var tidsmæssig sammenhæng mellem belastningen og sygdommens opståen.

Sag nr. 5

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af karpaltunnelsyndrom som erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe E punkt 12 og punkt 5.

Ankestyrelsen fandt, at arbejdet ikke havde været kraftbetonet og håndledsbelastende, jf. Gruppe E punkt 12. Der havde endvidere ikke været tale om arbejde med vibrerende værktøj, jf. Gruppe E punkt 5.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at der kunne ske anerkendelse udenfor fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led. Der var ikke ny medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem mandens type arbejde med mus og tastatur og udvikling af karpaltunnelsyndrom. Ankestyrelsen vurderede, at mandens arbejde med computermus ikke havde været så belastende og særligt, at det efter en konkret vurdering med overvejende sandsynlighed havde forårsaget et højresidig karpaltunnelsyndrom.