Ankestyrelsens principafgørelse P-1-07

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 14, stk. 2

Sagen drejede sig om en mand, der den 1. november 2005 søgte om varmetillæg til opvarmning med olie.

Kommunen meddelte ved afgørelse af 19. januar 2006, at det månedlige varmetillæg var beregnet til 207 kr.

Beregningen var foretaget på baggrund af den gennemsnitlige varmeudgift for år 2003 - 2004, år 2004 - 2005 og år 2005 - 2006.

Nævnet fandt ikke tilstrækkelige holdepunkter for at tilsidesætte kommunens anvendelse af kalenderåret som beregningsgrundlag i sagen.

I klagen til Ankestyrelsen anførte manden bl.a., at myndighederne læste Socialministeriets bekendtgørelse om social pension, § 20, stk. 2, (nu § 19, stk. 2, 2. pkt.) forkert.

Manden oplyste, at han havde indsendt dokumenterede udgifter for 2 år og 5 måneder, svarende til 29 måneder. Dette havde kommunen og nævnet omsat til 36 måneder, svarende til 3 år, hvilket manden hverken fandt lovmæssigt eller matematisk korrekt, idet loven anvender ordet "gennemsnit".

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af beregningsgrundlaget for varmetillæg.

Mandens varmetillæg skulle beregnes på baggrund af de efterfølgende to års gennemsnitlige varmeforbrug fra den 30. maj 2003, hvor han flyttede ind i boligen.

Det betød, at kommunen skulle foretage en fornyet beregning af hans varmetillæg i overensstemmelse hermed.

Begrundelsen var, at manden på tidspunktet for ansøgning om varmetillæg den 1. november 2005 ikke havde boet i sin bolig så længe, at beregningen kunne foretages på baggrund af de 3 sidste varmeregnskabsår.

Ankestyrelsen lagde til grund, at beregningsgrundlaget for et varmetillæg som udgangspunkt svarede til gennemsnittet af den dokumenterede årsudgift til opvarmning i de sidste 3 varmeregnskabsår. Såfremt der imidlertid ikke forelå oplysninger for de sidste 3 års udgifter til opvarmning, blev beregningsgrundlaget fastsat på grundlag af gennemsnittet af de seneste dokumenterede årlige udgifter til opvarmning eller på grundlag af den forventede årlige udgift.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden på ansøgningstidspunktet havde boet i sin bolig i 2 år og 5 måneder. Beregningsgrundlaget måtte derfor fastsættes på baggrund af hans gennemsnitlige varmeudgifter i 2 varmeregnskabsår regnet fra indflytningstidspunktet den 30. maj 2003.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at manden opvarmede med olie, og at beregningen af hans udgifter derfor måtte ses i lyset af, hvornår han måtte vælge at tanke. Dette medførte imidlertid ikke, at kalenderåret skulle anvendes som beregningsgrundlag i hans sag.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.