Kommunen bevilligede fleksjob med løntilskud med 1/2-delen til arbejde i en forretning. Det ugentlige timetal var angivet til 20 timer. Arbejdsopgaverne bestod i kundebetjening, vejledning og i at trimme butikken.
Ansøger havde tidligere været ansat i fleksjob 12-15 timer ugentligt på autoværksted med forefaldende lettere kontoropgaver.
Ansøgers faglige organisation klagede over timetallet i fleksjobbet hos forretningen.
Ansøgers faglige organisation klagede endvidere over, at den ikke havde været inddraget ved fastsættelsen af vilkårene for ansættelsesforholdet. Den faglige organisation anførte, at dette ikke var i overensstemmelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 72, stk. 1.
Beskæftigelsesankenævnet fandt sig ikke kompetent til at vurdere, hvorvidt vilkåret i ansøgers fleksjobbevilling om 20 timers ugentlig arbejdstid var i strid med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 72.
Beskæftigelsesankenævnet vurderede, at der var tale om et arbejdsretligt aftalevilkår, og at beskæftigelsesankenævnets kompetence var begrænset til vurdering af selve berettigelsen til fleksjob samt beregning og udmåling af løntilskuddet. De øvrige arbejdsvilkår skulle aftales indenfor overenskomsten, og det skulle herigennem tilstræbes at kompensere ansøgers arbejdsevnebegrænsninger.
Beskæftigelsesankenævnet mente samtidig ikke, at kommunen havde krænket sin pligt til at medinddrage den faglige organisation ved fastsættelsen af lønvilkår.
Beskæftigelsesankenævnet begrundede denne del af sin afgørelse med, at den faglige organisation selv valgte ikke at deltage i det fastsatte møde. Kommunen havde ved opringning til den faglige organisation forsøgt at indkalde den faglige organisation til et møde 4 dage senere hos arbejdsgiver angående ansættelsen i fleksjob. Den faglige organisation deltog ikke i mødet, idet der ikke var nogen ledige konsulenter.
Beskæftigelsesankenævnet fandt, at den faglige organisations disposition ikke kunne lastes kommunen, idet dens interne prioritering af ressourcer måtte være uvedkommende i forhold til kommunens særlige pligt til at inddrage faglige organisationer ved fastsættelsen af arbejdsvilkår.
Den faglige organisation klagede på vegne af ansøger over beskæftigelsesankenævnets afgørelse.
Det blev i klagen gjort gældende, at fastsættelsen af det ugentlige timetal i fleksjob skulle betragtes som fastsættelse af et skånehensyn, der skulle medtages ved vurderingen af den nedsatte arbejdsevne og dermed være medvirkende til at danne grundlag for, hvorvidt der skulle udbetales løntilskud på halvdelen eller to tredjedele af lønnen.
Den faglige organisation gjorde endvidere gældende, at medinddragelsespligten først var opfyldt i det øjeblik den faglige organisation indgik i fastsættelsen af løn og arbejdsvilkår, og at det var almindelig kutyme at have flere forslag til mødetidspunkter eller at forsøge at finde et andet mødetidspunkt, hvis første forslag ikke kunne tiltrædes af samtlige mødedeltagere.
Den faglige organisation fandt således ikke, at forpligtelsen ifølge § 72, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at inddrage den faglige organisation var opfyldt alene ved meddelelse om et tidspunkt for et møde. Kommunen havde ikke givet ansøger reel mulighed for at få bistand fra den faglige organisation ved fastsættelsen af løn og arbejdsvilkår.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af de sociale myndigheders kompetence i sager om fleksjob i forbindelse med fastsættelse af konkrete arbejdsvilkår, såsom arbejdstidens længde. Sagen blev endvidere behandlet til afklaring af, i hvilket omfang den faglige organisation skulle inddrages ved fastsættelse af arbejdsvilkår.
