En kvinde fik i januar måned 2006 beregnet merudgiftsydelse efter servicelovens § 41 for perioden november 2005 til november 2006. I februar 2006 ansøgte hun om dækning af udgift på kr. 1.550,00 til deltagelse i konference i februar 2006.
Kommunen sendte herefter i marts 2006 ny bevilling og oversigt vedrørende merudgiftsydelse. Merudgiften til konference blev indregnet i ansøgers merudgiftsydelse for perioden 30. november 2005 til 30. november 2006 med kr. 1.550 minus kr. 90 (sparet kost). Indregningen af enkeltudgiften på kr. 1.460 ændrede ikke ansøgers bevilling. Det betød, at der fra 1. april 2006 var kr. 3.775,44 tilbage af den samlede bevilling for et år. Dette beløb kunne udbetales, når kommunen modtog dokumentation for ansøgers deltagelse i kursus i ADHD-foreningens regi til en pris af kr. 3.600. Der ville fra 1. april 2006 ikke længere blive udbetalt en løbende ydelse på kr. 216,52 pr. måned.
Nævnet fandt, at kommunen med virkning fra 1. april 2006 var berettiget til at standse udbetalingen af den løbende merudgiftsydelse, der ikke udbetaltes direkte til leverandører af ydelser til ansøgers datter.
Nævnet anførte, at kommunen ved bevillingen i januar 2006 rundede op til nærmeste del af standardbeløbet (2/8). Dette indebar, at ansøger indtil den 1. april 2006 hver måned fik udbetalt mere end de skønnede merudgifter ved forsørgelsen af hendes datter.
Nævnet lagde til grund, at kommunen ved den foretagne omberegning ved afgørelsen i marts 2006 medtog de faktiske udgifter til kursus efter fradrag for sparet kost og transport samt udgiften til konference i februar 2006.
Beregningen indebar, at der skulle ske en nedrunding til (2/8) standardbeløbet. Det fik for ansøger den konsekvens, at hun i den resterende del af beregningsperioden ville få udbetalt en lavere merudgiftsydelse end de skønnede merudgifter til datteren. Da en del af merudgifterne forbundet med datterens lidelse blev udbetalt direkte af kommunen til leverandørerne, var ansøger som følge af beregningsreglerne i servicelovens § 41, stk. 2, ikke berettiget til udbetaling af yderligere merudgiftsydelse.
Nævnet fandt ikke, at kommunen havde pligt til at foretage partshøring af ansøger efter forvaltningslovens § 19 forud for den trufne afgørelse fra marts 2006. Der blev herved lagt vægt på, at afgørelsen alene blev truffet på baggrund af ansøgers egne oplysninger i forbindelse med hendes ansøgning om dækning af udgift til konference som merudgiftsydelse.
I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, om kommunen kunne træffe en afgørelse, der var til ugunst for ansøger, uden at ansøger blev hørt/orienteret. Det drejede sig om ansøgning om engangsydelse efter servicelovens § 41. Ansøger var uvidende om, at bevilling af denne ansøgning blev brugt som grundlag for ændring af en allerede bevilliget ydelse efter servicelovens § 41, hvilket betød, at hun mistede den løbende ydelse.
Nævnet oplyste, at nævnet ikke havde betragtet udgiften til konference den 2. og 3. februar 2006 som en udgift, der i forvejen var kalkuleret med i kommunens beregning af den årlige merudgiftsydelse. Der var herved lagt vægt på, at udgiften hverken var kendt eller sandsynliggjort på tidspunktet for kommunens bevilling i januar 2006. Nævnet anførte desuden, at det havde givet nævnet anledning til tvivl, hvorvidt kommunen på baggrund af konferenceudgiften burde have foretaget en omberegning i henhold til servicelovens § 41, stk. 2.
Da udgiften på kr. 1.550 kunne rummes indenfor januar bevillingen og dermed ikke fik betydning for størrelsen af den udmålte månedlige merudgiftsydelse, gav den efter nævnets opfattelse ikke grundlag for en omberegning.
Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, i hvilket omfang, der var adgang til betaling af en uforudset enkeltudgift som en merudgift, samt hvilken betydning det havde, at udgiften kunne rummes inden for det interval, der allerede var beregnet merudgifter efter.
