Ansøger, der var omfattet af bekendtgørelsen om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel (søfartsbekendtgørelsen), havde fået afslag på dagpenge fra Søfartsstyrelsen, da lønudbetalingen fra arbejdsgiver ophørte efter 2 måneders sygdom, den 5. maj 2006. Opholdskommunen gav afslag på dagpenge efter dagpengelovens almindelige regler. Kommunen begrundede afgørelsen med, at ansøger ikke opfyldte dagpengelovens beskæftigelseskrav.
Det sociale nævn afviste at behandle sagen. Begrundelsen var, at ansøger var omfattet af reglerne i søfartsbekendtgørelsen. Efter disse regler lå kompetencen til at træffe afgørelse om retten til dagpenge i de første 18 uger efter 1. fraværsdag hos Søfartsstyrelsen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en person, der var omfattet af søfartsbekendtgørelsen, var afskåret fra at få dagpenge efter de almindelige regler om dagpenge fra opholdskommunen, hvis dagpengelovens betingelser i øvrigt var opfyldt.
Sagen blev behandlet efter de dagældende regler i dagpengelovens § 40, stk. 1, som senest var bekendtgjort i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004. Bestemmelsen var sammenholdt med bestemmelserne i Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel. Det var bekendtgørelse nr. 517 af 7. juni 2001, § 2, nr. 1, og § 26, stk. 1 og 4.