Ankestyrelsens principafgørelse U-5-07

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

13-05-2009

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 71, stk. 5

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1. (J.nr. 1004734-06)

En lærer på lejrskole med elever fik et ildebefindende og afgik ved døden.

Sikrede efterlod sig fire børn, som alle var over 21 år på tidspunktet for sikredes død.

Arbejdsskadestyrelsen valgte at lade sagen udgå af behandling, idet sikredes børn alle var over 21 år på tidspunktet for sikredes død. Børnene havde ikke krav på erstatning for tab af forsørger efter loven. I beslutningen om at lade sagen udgå af behandling, vedlagde Arbejdsskadestyrelsen en klagevejledning.

Børnene ankede Arbejdsskadestyrelsens beslutning om at lade sagen udgå af behandling til Ankestyrelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om de efterladte børn var klageberettigede.

Ankestyrelsen fandt, at de efterladte børn ikke var klageberettigede, og at Arbejdsskadestyrelsen derfor ikke skulle havde vedlagt klagevejledning til beslutningen om at lade sagen udgå af behandling.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ydelser til sikrede efter lov om arbejdsskadesikring var personlige ydelser til den umiddelbart sikrede, jf. U 1961.280Ø og FED 2002.1286Ø. Der var således tale om formuerettigheder, der var uadskilligt knyttet til den berettigede person.

De efterladte havde derfor ikke retlig interesse i spørgsmålet om udfaldet af en sag om rettigheder til den sikrede (afdøde). Sagen skulle derfor udgå af behandling, hvis den sikrede afgik ved døden, inden der forelå en afgørelse om anerkendelse og erstatning.

Ankestyrelsen lagde til grund, at efterladte, hvis dødsfaldet var en følge af en arbejdsskade, der var eller ville kunne anerkendes, kunne have rettigheder efter lovens bestemmelser om efterladteerstatning. De efterladte - og ikke boet - ville i sådanne sager være direkte parter med de rettigheder, der fulgte heraf. Det fremgik af lov om arbejdsskadesikring, at der kunne udbetales erstatning for tab af forsørger til børn, som på tidspunktet for dødsfaldet var under 18 år eller under 21 år og under uddannelse. Der kunne endvidere udbetales erstatning, hvis det blev godtgjort, at afdøde havde påtaget sig faktisk forsørgelse overfor de efterladte. Dette fulgte af lovens §§ 19 til 22.

Ankestyrelsen lagde således vægt på, at sikredes børn var over 21 år på dødstidspunktet, samt at det ikke var godtgjort, at afdøde havde påtaget sig faktisk forsørgelse overfor egne børn eller andre personer.

Idet der ikke fandtes erstatningsberettigede efterladte, som kunne have en retlig interesse i sagen, fandt Ankestyrelsen, at Arbejdsskadestyrelsen havde handlet korrekt ved at lade sagen udgå af behandlingen. Beslutningen skulle imidlertid ikke have været truffet i afgørelsesform, men styrelsen skulle have orienteret boet (de efterladte) om, at afdødes sag var udgået af behandling.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2. (J.nr. 1004452-06)

Sikrede var i 1969 udsat for en arbejdsulykke, idet sikrede under arbejde med en presse fik en pressestift mod højre øje med stor kraft. Der opstod herved en læsion af højre øje.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 31. juli 2002 afgørelse om, at sikrede havde et mén på 10 procent. Arbejdsskadestyrelsen bestemte samtidigt, at sagen skulle genoptages den 1. marts 2004.

Under behandlingen af revisionssagen i Arbejdsskadestyrelsen afgik sikrede ved døden.

Arbejdsskadestyrelsen afsluttede sagen og gav meddelelse herom til sikredes partsrepræsentant. Der blev eftersendt en klagevejledning til Arbejdsskadestyrelsens meddelelse om, at sagen var afsluttet.

Sikredes partsrepræsentant påklagede denne meddelelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om partsrepræsentanten var klageberettiget.

Ankestyrelsen fandt, at sikredes partsrepræsentant ikke var klageberettiget, samt at Arbejdsskadestyrelsen ikke skulle have udleveret en klagevejledning til partsrepræsentanten.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ydelser til sikrede efter lov om arbejdsskadesikring var personlige ydelser til den umiddelbart sikrede, jf. U 1961.280Ø og FED 2002.1286Ø. Der var således tale om formuerettigheder, der var uadskilligt knyttet til den berettigede person.

De efterladte havde derfor ikke retlig interesse i spørgsmålet om udfaldet af en sag om rettigheder til den sikrede (afdøde). Sagen skulle således udgå af behandling, hvis den sikrede afgik ved døden, inden der forelå en afgørelse om anerkendelse og erstatning.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at i sager, hvor sikrede afgik ved døden under sagsbehandlingen af erstatningsspørgsmålet i Arbejdsskadestyrelsen, burde sagen henlægges, og der skulle gives meddelelse herom til sikredes bo.

Ankestyrelsen fandt derfor, at Arbejdsskadestyrelsen ikke havde handlet korrekt ved at udlevere klagevejledning til sikredes partsrepræsentant under sagen, idet Ankestyrelsen vurderede, at partsrepræsentanten ikke havde en retlig interesse i sagens udfald. Dette blev begrundet med, at der ikke var mulighed for at få udbetalt en eventuel godtgørelse til andre end sikrede selv, da der var tale om en personlig ydelse.

Ankestyrelsen bemærkede, at Arbejdsskadestyrelsen, i tilfælde hvor sikredes dødsfald var relateret til en eventuel arbejdsskade, skulle oprette en "dødssag", såfremt der var erstatningsberettigede efterladte, der kunne have ret til erstatning for tab af forsørger efter arbejdsskadeloven.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at antage, at sikredes dødsfald skyldtes arbejdsskaden, og fandt derfor ikke grundlag for at undersøge, om sikredes efterladte måtte være berettiget til ydelser som følge af sikredes død.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3. (J.nr. 1004450-06)

Den 3. januar 2005 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at sikrede havde et erhvervsevnetab og en méngrad på 100 procent. Arbejdsskadestyrelsen fandt imidlertid, at halvdelen af erhvervsevnetabet og méngraden ikke var arbejdsrelateret, hvorfor der foretoges et fradrag herfor. Arbejdsskadestyrelsen fandt således samlet set, at den anerkendte arbejdsskade havde påført sikrede et tab af erhvervsevne på 50 procent og et mén på 50 procent.

Sikrede afgik ved døden den 20. januar 2005. Den 27. januar 2005 ankede advokat A på vegne af afdødes ægtefælle med påstand om, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse ikke var korrekt, idet fradraget ikke havde lovhjemmel. A fremhævede endvidere, at der var tale om en allerede vundet og tilkendt godtgørelse, som faldt i arv.

Arbejdsskadestyrelsen oversendte herefter sagen til Ankestyrelsen, og oprettede efterfølgende en "dødssag", hvor der blev tilkendt erstatning for tab af forsørger til både enken og de efterladte børn.

Sagen blev behandlet i principiel møde til belysning af, hvilken personkreds, der var klageberettiget i tilfælde af, at den sikrede døde inden den administrative sagsbehandling var endelig afsluttet.

Ankestyrelsen fandt, at den efterlevende ægtefælle ikke var klageberettiget.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadesikring var personlige ydelser til den umiddelbart sikrede, jf. U 1961.280Ø og FED 2002.1286Ø. Der var således tale om formuerettigheder, der var uadskilligt knyttet til den berettigede person.

Ankestyrelsen fandt, at de efterladte ikke havde en retlig interesse i spørgsmålet om udfaldet af en sag om méngodtgørelse eller erhvervsevnetabserstatning. En sag om méngodtgørelse og erstatning for tab af erhvervsevne til sikrede (nu afdøde) skulle derfor udgå af den administrative behandling, når den sikrede afgik ved døden, inden der forelå en afgørelse eller en behørig anke fra denne, hvilket også fremgik af tidligere praksis

Ankestyrelsen fandt således, at Arbejdsskadestyrelsen havde handlet korrekt ved at oversende sagen til Ankestyrelsen, men at oversendelsesskrivelsen burde have indeholdt oplysning om, at A's klient efter Arbejdsskadestyrelsens vurdering ikke var klageberettiget, og at Ankestyrelsen skulle tage stilling hertil.