Ankestyrelsens principafgørelse N-9-07

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 1074 af 7. september 2007 - § 70

Ansøger, som var fyldt 60 år og blandt andet led af slidgigt og forhøjet blodtryk, havde vanskeligheder ved at klare sit hidtidige job som blomsterbinder 33 timer om ugen. Efter en arbejdsprøvning i jobbet ønskede hun at fortsætte på nedsat tid 25 timer om ugen. Der var ikke foretaget anden afprøvning.

Kommunen vurderede, at ansøger ikke var berettiget til fleksjob, da arbejdsevnen ikke var nedsat i et omfang, der udelukkede beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Kommunen fandt efter en samlet vurdering, at det ikke havde været muligt at vurdere arbejdsevnen i forhold til ethvert erhverv, da der ikke var foretaget en ekstern arbejdsprøvning.

Beskæftigelsesankenævnet fandt, at ansøger var berettiget til fleksjob. Nævnet begrundede blandt andet afgørelsen med, at ansøger havde gener fra bevægeapparatet i form af smerter i muskulatur, skuldre, underarme samt tennisalbue på begge sider og hævede fingerled med tegn på gigt. Nævnet lagde også lagt vægt på, at ansøger var i medicinsk behandling for et forhøjet blodtryk. Nævnet fandt, at det ville være åbenbart formålsløst at gennemføre yderligere foranstaltninger, herunder en ekstern arbejdsprøvning.

I klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg anførte kommunen, at nævnets afgørelse var i strid med praksis, idet det ikke var dokumenteret, at ansøgers arbejdsevne var væsentlig nedsat, samt at afgørelsen var i strid med Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne i praksisundersøgelse fra februar 2006. Endelig anførte kommunen, at ekstern arbejdsprøvning ikke var åbenbart formålsløs.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om nævnets afgørelse var i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.

Ansøger havde ikke ret til fleksjob.

Det var ikke dokumenteret, at ansøgers arbejdsevne på det foreliggende grundlag var varigt nedsat i et sådant omfang, at der ikke var mulighed for, at den kunne forbedres ved omplacering, arbejdsprøvning eller revalidering.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på ansøgers hidtidige erhvervsforløb og kompetencer, samt de lægelige oplysninger om arten og omfanget af hendes lidelse.

Beskæftigelsesudvalget lagde også vægt på, at ansøger hverken havde været prøvet omplaceret eller arbejdsprøvet i et andet erhverv eller forsøgt revalideret.

Der blev henvist til praksis om tilkendelse af fleksjob, som blandt andet er offentliggjort i Principafgørelser N-4-05 og N-8-05. Ankestyrelsen lagde i disse afgørelser vægt på, at fleksjob først kunne tilkendes, når alle relevante foranstaltninger havde været afprøvet, medmindre iværksættelse af foranstaltninger efter de sociale love måtte anses for åbenbart formålsløse.

På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger blev det vurderet, at det ikke var godtgjort, at ansøgers erhvervsmæssige vanskeligheder ikke kunne afhjælpes med mindre indgribende foranstaltninger end tildeling af fleksjob. Det blev herefter ikke anset for åbenbart formålsløst at arbejdsprøve ansøger i en anden arbejdsfunktion end den hidtidige med henblik på at fastholde hende på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Det var således klart i strid med reglerne, at der var tilkendt fleksjob, uden at det havde været undersøgt, om ansøger kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår uden for det hidtidige arbejdsområde.