Ankestyrelsens principafgørelse N-1-07

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 2, nr. 3, § 2, nr. 4 og § 27

En kvinde søgte om hjælp til gennemførelse af en uddannelse og kommunen lagde en jobplan med et forløb på ca. 5 år. Forløbet omfattede VUC, HF og en mellemlang uddannelse. Kommunen traf samtidig afgørelse om, at ansøger ikke var revalidend.

Ansøger klagede og anførte, at hun tidligere var bevilget revalidering, men at det forløb var blevet afbrudt af forskellige personlige og psykiske vanskeligheder. Hun havde endvidere gennemført flere aktiveringsforløb, uden at dette havde bedret hendes mulighed for at komme på arbejdsmarkedet. Det var 10 år siden, hun havde været på arbejdsmarkedet.

Nævnet tiltrådte afgørelsen om, at ansøger ikke var revalidend. Nævnet begrundede afgørelsen med, at erhvervsrettede aktiviteter efter beskæftigelsesindsatsloven var tilstrækkelige til, at ansøger kunne klare sig selv.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, efter hvilke retningslinier et forsørgelsesgrundlag skulle fastsættes til gennemførelse af en jobplan på ca. 5 år.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at ansøger var revalidend.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøger havde så store begrænsninger i arbejdsevnen, at kommunen havde vurderet, at der var brug for en jobplan med et 5-årigt forløb.

Der blev endvidere lagt vægt på, at jobplanen skulle beskrive de aktiverings- og uddannelsesmæssige tilbud, der skulle gives for at forbedre mulighederne for at få varig beskæftigelse, og at kommunen havde vurderet, at jobplanen var realistisk.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således det sociale nævns afgørelse.