Ankestyrelsens principafgørelse N-3-07

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 70

Borgeren blev sygemeldt i 2002 og blev fundet berettiget til et fleksjob på grund af fysiske og psykiske skånehensyn i 2005. Han modtog kontanthjælp, idet han ikke opfyldte betingelserne for ledighedsydelse.

Det var via Virksomhedscentret forsøgt at finde et egnet fleksjob. Der blev afholdt et fællesmøde med deltagelse af jobkonsulenten, hvorunder borgeren oplyste, at hans helbredssituation var yderligere forringet. Kommunen indhentede derfor en statusattest fra egen læge og vurderede sagen på et teammøde.

Kommunen meddelte herefter, at der var truffet afgørelse om, at han ikke opfyldte betingelserne for at være godkendt til et fleksjob, hvorfor han blev frakendt denne godkendelse. Han ville i stedet som kontanthjælpsmodtager blive henvist til aktivering.

Nævnet ophævede kommunens afgørelse.

Nævnet bemærkede, at en vurdering af berettigelsen til et fleksjob i henhold til § 70 i loven om en aktiv beskæftigelsesindsats beroede på en vurdering af borgerens arbejdsevne, herunder ud fra de oplysninger, der fremgik af en opdateret ressourceprofil.

Kommunen havde derfor ikke lovgrundlag for at frakende ham retten til fleksjob ud fra en vurdering af arbejdsviljen, hvorfor nævnet på dette grundlag fandt afgørelsen ugyldig.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg anførte kommunen, at en manglende mulighed for at frakende fleksjob efterlod kommunen i den paradoksale situation, at personer, der var visiteret til fleksjob, ville kunne forhale eller forhindre ansættelse, uden at kommunen havde nogen sanktionsmulighed.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om der kunne ske frakendelse af fleksjob, der var bevilget efter beskæftigelsesindsatslovens § 70.

Kommunen havde ikke grundlag for at frakende bevillingen af fleksjob

Det betød, at kommunens afgørelse var ugyldig, og at kommunen fortsat skulle sørge for fleksjob.

Kommunen havde ikke hjemmel til at frakende borgeren retten til et tilbud om fleksjob med den begrundelse, at han ikke tog imod relevante tilbud om fleksjob.

Begrundelsen var, at kommunen havde fundet, at borgeren havde en væsentlig varig begrænsning i arbejdsevnen, og at han ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Da han opfyldte denne betingelse, skulle kommunen give tilbud om fleksjob, medmindre kommunen fandt grundlag for at tilkende ham pension.

Der var ikke regler om, at kommunen i sådanne situationer kan undlade at tilbyde fleksjob.

Hvis borgeren modtog ledighedsydelse, var der særlige betingelser, herunder om at modtageren ikke havde et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob.

Hvis modtageren modtog kontanthjælp, måtte kommunen foretage en vurdering af den fortsatte ret til at modtage kontanthjælp.

Eventuelle sanktioner som følge af manglende rådighed for fleksjob skulle derfor ske efter de regler, der vedrørte forsørgelsesgrundlaget for personen, der var visiteret til fleksjob.

En begrænsning af kommunens forpligtelser over for personer, der var visiteret til fleksjob, forudsatte efter Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs vurdering udtrykkelig lovhjemmel.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således til samme resultat som nævnet.