Sagen drejede sig om en ung kvinde, der led af cerebral parese - spastisk lammelse i svær grad. Hun var uden gangfunktion og havde omfattende behov for hjælp. Af de lægelige udtalelser i sagen fremgik det, at hun enten skulle vendes i løbet af natten, eller hun skulle ligge på tryksårsforebyggende madras.
Kommunen havde bevilget kvinden en hjælpeordning efter servicelovens § 96. I forbindelse med, at kvinden skulle flytte hjemmefra, søgte hun kommunen om udvidelse af hjælpeordningen til døgndækning, hvilket hun ikke havde, da hun boede hjemme hos sine forældre.
Kommunen gav afslag på ansøgningen om udvidelse af hjælpeordningen til døgndækning. Kommunen vurderede således, at kvinden havde behov for personlig hjælp dagligt i tidsrummet kl. 06.30-23.30, en time i tidsrummet kl. 23.30-06.30 og en ugentlig rådighedsvagt i tidsrummet kl. 23.30-06.30. Dette gav ialt 132 timer om ugen. Der blev lagt vægt på sagens lægelige udtalelser, ligesom det indgik i vurderingen, at kvinden havde mulighed for at tilkalde akut hjælp via stemmestyret nødkald i nattetimerne fra kommunens hjemmepleje.
Kvinden klagede over kommunens afgørelse til det sociale nævn, idet hun ikke ønskede en hjælpeordning kombineret med støtte efter servicelovens regler om hjemmepleje, men derimod en hjælpeordning med fuld døgndækning.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at udmåling af hjælp efter servicelovens § 96 ikke kunne kombineres med støtte efter servicelovens regler om hjemmepleje, hvis ikke kvinden selv ønskede det.
Nævnet lagde vægt på, at kvinden ikke ønskede at modtage hjælp fra hjemmeplejen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det af samtlige lægeudtalelser fremgik, at hun havde brug for hjælp til alt, herunder at blive vendt i nattetimerne.
Nævnet henviste herefter til forarbejderne til servicelovens bestemmelse om hjælpeordning. Heraf fremgår, at hjælpen gives med udgangspunkt i en individuel behovsvurdering, og at udgangspunktet for hjælpen er, at den skal dække hele døgnet, men der er dog ikke noget til hinder for, at den pågældende får udmålt et mindre antal timer, hvis han/hun ønsker det. Det fremgår også, at hjælpeordningen typisk vil dreje sig om personer, som skal til at opbygge en selvstændig tilværelse eller fastholde en sådan på trods af et svært fysisk handicap.
I kommunens klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at kommunen ud fra en individuel vurdering på baggrund af kvindens aktivitetsniveau og nedsatte funktion vurderede hende til at være berettiget til hjælp således som fastsat i kommunens afgørelse. Med den bevilgede hjælp skønnedes hendes behov for hjælp hele døgnet, herunder hjælp til at kunne blive vendt om natten, at kunne tilgodeses. Der havde efter det oplyste ikke været behov for yderligere hjælp om natten, hvorfor kommunen vurderede, at der ikke var behov for at stille en person til rådighed hele døgnet, når der ikke var funktionsmæssige, konkrete eller nødvendige opgaver at løse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af samspillet mellem hjælpeordningen og hjemmehjælpsordningen.
