Ankestyrelsens principafgørelse A-20-08

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 11, stk. 2

Det fremgik af sagen, at borgeren på grund af sygdom modtog sygedagpenge, 1.385 kr. om ugen. De var beregnet på grundlag af et ugentligt timetal på 15 med en timeløn på 100 kr.

Borgeren søgte om supplerende kontanthjælp. Hun var på det tidspunkt 26 år, samlevende og med to børn.

Kommunen afslog ansøgningen om kontanthjælp. Kommunen begrundede afslaget med, at den sociale begivenhed, som var sygdom, blev dækket via sygedagpenge. Indtægtstabet blev dækket helt via sygedagpengene.

Kommunens afgørelse blev påklaget til beskæftigelsesankenævnet.

Beskæftigelsesankenævnet ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at borgeren var omfattet af aktivlovens § 11.

Kommunen anmodede nævnet om at genoptage sagen.

Nævnet afviste at genoptage sagen. Nævnet fandt i øvrigt ikke, at der var lovgrundlag for at indfortolke et egentligt krav om et indtægtstab.

I klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg blev det anført, at borgeren ikke havde noget indtægtstab, efter at hun var blevet sygemeldt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en sygemeldt borger, der modtog sygedagpenge, opfyldte betingelserne i aktivlovens § 11, stk. 2, når der ikke var sket en indtægtsnedgang.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste spørgsmålet om supplerende kontanthjælp til kommunen. Det betød, at kommunens afgørelse af 27. juni 2007 blev ophævet, og kommunen skulle træffe en ny afgørelse efter at have undersøgt borgerens økonomiske forhold yderligere.

Beskæftigelsesudvalget kom således til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes afgørelse om, hvorvidt betingelserne i aktivlovens § 11, stk. 2 for at få kontanthjælp var opfyldt i dette tilfælde.

Kommunen skulle foretage en samlet individuel bedømmelse af borgerens forhold for at se, om ændringen i borgerens personlige forhold kunne begrunde hjælp. Kontanthjælp var subsidiær i forhold til andre private og offentlige forsørgelsesmuligheder.

Det fremgik af sagen, at borgeren forud for sygemeldingen havde en indtægt svarende til en gennemsnitlig arbejdsuge på 15 timer. Under sin sygdom modtog hun sygedagpenge, der ifølge kommunens beregning svarede til den hidtidige arbejdsindkomst. Det fremgik af kontoudskrifter, at borgeren modtog underholds-bidrag, børnefamilieydelse og tilskud til hest. Det fremgik endvidere af sagen, at hun havde en samlever og to børn.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at der ingen oplysninger var om, hvordan hun havde arrangeret sig økonomisk; herunder hvordan arbejdets omfang blev tilrettelagt forud for sygemeldingen. Det fremgik således ikke, hvordan hun hidtil havde forsørget sig og familien, herunder hvordan hun havde været i stand til at afholde de faste udgifter.

Beskæftigelsesudvalget fandt, at det ikke var tilstrækkeligt oplyst, hvilken økonomi, borgeren havde indrettet sig med, før hun blev sygemeldt.