Resume:
Bursitis i skulderen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var medicinsk dokumentation for, at udsættelsen for vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode kunne medføre bursitis i skulderen.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at opbygningen af skulderen medførte, at slimsækkene i skulderen ikke kunne udsættes for et sådan direkte tryk på samme måde som slimsække andre steder på kroppen f.eks. slimsækkene i albuespidsen og hofteleddets yderside. Dette skyldtes, at slimsækkene i skulderen sad beskyttet under skulderhøjen og/eller tyk skuldermuskulatur.
Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at sikredes skuldersygdom kunne anerkendes som en erhvervsbetinget sygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen.