Resume:
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet to sager til afklaring af kravene til anerkendelse af kroniske nakke-skuldersmerter (cervikobrakialt syndrom) efter fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, ændret den 21. april 2007, for så vidt angår de arbejdsmæssige påvirkninger jf. punkt B. 2.
Den nye fortegnelse over erhvervssygdomme indebærer, at der kan foretages en mere skønsmæssig vurdering af de erhvervsmæssige belastninger i de konkrete sager, end det har været tilfældet i tidligere fortegnelser.
Efter fortegnelsens gruppe B. 2 er det en betingelse for anerkendelse, at der har været tale om hurtigt gentagne bevægelser i skulder/overarm, eventuelt i kombination med nakkebøjning, og/eller statisk belastning af nakke-skulderåget, i en længere årrække.
Ankestyrelsen fandt ikke, at kravene til anerkendelse var opfyldt i nogen af sagerne, idet den tidsmæssige udstrækning og den beskrevne belastning ikke var tilstrækkelig.
I vurderingen tog Ankestyrelsen udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erhvervssygdomme, udarbejdet i samarbejde med Erhvervssygdomsudvalget.
I vejledningen er det blandt andet anført, at der som udgangspunkt skal have været tale om relevant arbejde i mindst halvdelen af arbejdstiden. Hvis der har været særlige nakke-skulderbelastende påvirkninger, kan kravet til den tidsmæssige udstrækning på mindst 8-10 år efter en konkret vurdering nedsættes, dog ikke til under 6 år. Der skal som udgangspunkt have været tale om mindst 15 bevægelser i skulder/overarm per minut, for at arbejdet kan betegnes som hurtigt gentaget. Efter en konkret vurdering kan antallet af bevægelser per minut nedsættes, dog ikke til under 10.
Ankestyrelsen vurderede ikke, at der var sket ændringer af kravene til de objektive fund og subjektive klager, der hidtil var blevet stillet i forhold til at kunne diagnosticere kroniske nakke-skuldersmerter. Der skulle således fortsat mindst være påvist moderat til svær ømhed/smerter i en betydelig del af muskellokalisationerne i nakke-skulderregion.
I den ene sag var der udover nakke-skuldersmerter konstateret degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen. På baggrund af en lægelig vurdering fandt Ankestyrelsen det muligt at skelne mellem nakke-skuldersmerterne og de degenerative forandringer.
Det er således fortsat gældende, at kroniske nakke-skuldersmerter kan anerkendes, selvom der er påvist en konkurrerende sygdom i halshvirvelsøjlen, hvis der kan skelnes mellem de to sygdomme, og de radiologiske fund i halshvirvelsøjlen er beskedne og ikke alene kan forklare nakke-skuldersmerterne.
Sag nr. 1 (J.nr. 1213108-07)
Der var tale om en mand, der fra 1998 til 2006 arbejdede som elektromekaniker med montering af store CNC rammer. Den største del af arbejdsdagen gik med montering/trækning af små ledninger. Arbejdet krævede præcision og anvendelse af en vis kraft i forbindelse med nedtrykning af skruetrækkeren med højre hånd. Afhængigt af, hvor på rammen ledningen skulle monteres, var begge hænder hævet til mave, bryst eller hovedniveau. Manden fik periodiske gener fra nakke-skulderåg i 2001, som efterhånden blev vedvarende, og i 2003-2004 fik han tillige smerter i brystryggen. Han blev sygemeldt i januar 2006. Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning men med en ændret begrundelse, idet Ankestyrelsen fandt, at sikredes udbredte muskelømhed med ledsagende nakke-skuldersmerter opfyldte kravene til diagnosen i fortegnelsens gruppe B. 2, men at den arbejdsmæssige påvirkning ikke var tilstrækkelig.
Sag nr. 2 (J.nr. 1211000-07)
Der var tale om en kvinde, der arbejdede som montrice på en fabrik, der fremstillede høreapparater. Hun varetog skiftende funktioner i spoleafdelingen. Gennemgående var der tale om præcisionsarbejde. Hun havde udført arbejdet siden december 1998, og hun fik begyndende gener efter ca. 2 års ansættelse. Kvinden havde udbredt muskelømhed i nakkeskulderområdet og herudover en sikkert påvist konkurrerende halshvirvelsygdom med forsnævring af nerverodskanal og slidgigt. Der var tale om overlappende symptomer, men Ankestyrelsen fandt efter en konkret vurdering, at det var muligt at skelne de to sygdomme fra hinanden. Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning, idet den arbejdsmæssige belastning ikke var tilstrækkelig til anerkendelse af de kroniske nakke-skuldersmerter.