Ankestyrelsens principafgørelse A-18-08

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12.december 2007 - § 5 og § 83

Ansøger var i virksomhedsrevalidering og levede af 1/2 revalideringsydelse.

Han var far til et barn født den 13. maj 2007. Moder og barn boede i udlandet. Ansøger var sat i bidrag til barnet.

Han søgte hjælp til udgifter ved samvær 6-7 gange årligt. Han var i udlandet i forbindelse med fødselen og søgte også hjælp til udgifter i forbindelse med barnedåb, da barnet var 3 måneder gammelt. Kommunen gav afslag fordi samværet skulle foregå i udlandet.

Ansøgningen var motiveret med, at faderen på grund af barnets alder og amning indtil videre måtte rejse til udlandet for at udøve samvær.

Nævnet stadfæstede kommunens afslag med den begrundelse, at udgangspunktet var, at der, jf. aktivlovens § 83, kunne gives støtte til samvær, der foregik i Danmark, dog undtagelsesvis i udlandet. Nævnet tilføjede, at der ikke var oplysninger om, at samværet ikke kunne foregå i Danmark, eller at der på anden måde var tale om særlige forhold.

Som uddybende forklaring fandt nævnet, at det forhold, at barnet var under 1 år og stadig blev ammet af sin moder, ikke var en omstændighed eller et ganske særligt forhold, der berettigede til hjælp efter aktivloven.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, under hvilke forhold der kunne ydes støtte til udøvelse af samvær i udlandet.

Der var grundlag for undtagelsesvis at afholde udgifter til to samvær, der foregik i udlandet.

Ansøger havde aftalt med moderen til sit barn, at samvær i barnets første leveår skulle tilrettelægges som weekendsamvær. De to første samvær var gennemført umiddelbart i forbindelse med barnets fødsel og til barnedåben. Begge samvær foregik i udlandet, hvor moderen var bosiddende.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det forhold, at der ved første samvær var tale om et nyfødt barn nødvendiggjorde, at dette samvær foregik hos barn og moder. Da der blev afholdt barnedåb for det 3 måneder gamle barn, der fortsat blev ammet, var det ligeledes nødvendigt, at samværet fandt sted på barnets og moderens bopæl.

Sagen blev hjemvist til kommunen med henblik på at træffe ny afgørelse for så vidt angik perioden efter barnedåben. Kommunen skulle inddrage oplysninger om ansøgers, moderens og barnets forhold og tage stilling til, hvordan ansøger kunne opretholde kontakt til sit barn.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke kunne gives afslag på hjælp til udgifter til samvær alene med henvisning til, at det skulle foregå i udlandet. I begrundelsen for afgørelsen om de enkelte samvær skulle indgå hensyn til barnets aktuelle situation.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.