Ankestyrelsens principafgørelse A-5-08

01-01-2008
Inhabilitet Lægekonsulent Tandbehandling Tandlægekonsulent Gældende Arbejdsskade Kommunal Udbetaling Danmark

Resume:

Der foreligger en generel væsentlig mangel, når lægekonsulenten selv har undersøgt borgeren.

Lægekonsulenten, herunder tandlægekonsulenten, har til opgave at bistå kommunen med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke oplysninger, der mangler. Lægekonsulentens opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv.

I det konkrete tilfælde medførte manglen ikke ugyldighed, idet manglen var blevet afhjulpet. Der var dog tale om en væsentlig fejl, som gav anledning til kritik af kommunen.

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

23-12-2010

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 82

Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 3, nr. 5

Note:

Erstattes af Principafgørelse 260-10

En ansøger søgte om hjælp til tandbehandling med forventet udgift på i alt 140.000 kr., vedlagt en redegørelse om behandling fra egen tandlæge.

Kommunens sagsbehandler bad ansøgeren om at møde til undersøgelse hos kommunens tandlægekonsulent.

Ansøgeren bad oplyst, hvad formålet var med den påtænkte undersøgelse i den kommunale tandplejes regi, idet der allerede forelå en tandlægelig undersøgelse.

Kommunen bad i den anledning ansøgeren om at rette henvendelse på et bestemt telefonnummer. Der var ikke notat om telefonsamtale i sagen.

Tandlægekonsulenten i kommunen undersøgte ansøgeren og pegede på 2 alternative behandlingsforslag, der skønnedes at koste henholdsvis ca. 23.000 kr. og ca. 85.000 kr.

Kommunen bevilgede herefter hjælp med 23.000 kr., men ændrede dog beløbet til 32.332 kr. i overensstemmelse med et fremsat tilbud om behandling fra egen tandlæge.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse med den tilføjelse, at der burde bevilges et tillægsbeløb som følge af den almindelige honorarstigning for tandlæger, der havde fundet sted. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at en anden behandling var nødvendig.

Ansøgeren klagede over nævnets afgørelse og anførte blandt andet, at sagsbehandlingen var behæftet med en række mangler.

Sagen blev behandlet i principielt møde i Ankestyrelsen for at afklare praksis for afgørelser om tandbehandling, herunder anvendelse af tandlægekonsulent ved oplysning og vurdering af sagen.

Ansøger havde ikke ret til yderligere hjælp til tandbehandling.

Ankestyrelsen fandt, at der ved kommunens afgørelse havde foreligget inhabilitet, idet kommunens tandlægekonsulent selv havde undersøgt ansøger til brug for at udtale sig i sagen, og at der derved forelå omstændigheder, som kunne være egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at tandlægekonsulenten havde til opgave at bistå kommunen med at klarlægge indholdet af andre tandlægers udtalelser. Hvis oplysningerne ikke var tilstrækkelige, havde tandlægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke oplysninger, der manglede. Tandlægekonsulentens opgave var ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv.

Ansøger havde konkret straks protesteret mod undersøgelsen, hvilket måtte tages som udtryk for, at han ikke havde tillid til, at undersøgelsen ved konsulenten var uvildig. Det kunne desuden lægges generelt til grund som udgangspunkt, at der kunne være en fare for uvedkommende hensyn. Der forelå derfor omstændigheder, som var egnede til at vække tvivl om tandlægekonsulentens upartiskhed.

Der havde hermed foreligget en generel væsentlig mangel som følge af inhabilitet, der som udgangspunkt medførte ugyldighed.

Ankestyrelsen vurderede dog, at manglen i det konkrete tilfælde ikke havde medført ugyldighed, idet manglen var blevet afhjulpet ved, at der i nævnet havde været inddraget en tandlægekonsulent, som havde været uvildig i sagen, og som havde forholdt sig såvel til tandlægens behandlingsforslag som til kommunens tandlægekonsulents undersøgelse. Ansøgers egen tandlæge havde desuden fremsat foreløbigt tilbud på baggrund af tandlægekonsulentens udtalelse, som kommunen herefter havde lagt til grund for hjælpen.

Ankestyrelsen fandt dog, at der var tale om en væsentlig fejl, som gav anledning til kritik.

Ankestyrelsen vurderede, at kommunen havde ydet ham den hjælp til tandbehandling, der var nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.

Ankestyrelsen lagde vægt på oplysningerne i egen tandlæges tandbehandlingsoverslag og den efterfølgende behandlingsplan. Desuden blev der lagt vægt på oplysningerne i nævnets tandlægekonsulents undersøgelse og vurdering af 11. december 2006 samt tandlægekonsulentens efterfølgende bemærkninger af 12. december 2006.

Sagen havde været forelagt Ankestyrelsens tandlægekonsulent.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.

Dato for underskrift

01.05.2008

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 82 § 3

Journalnummer

2000339-07