Ankestyrelsens principafgørelse C-12-08

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007 - § 164

Sagen drejede sig om en familie, der havde modtaget for meget i fripladstilskud til sine børn i dagtilbud i året 2005. Kommunen traf afgørelse om, at manden skulle tilbagebetale 12.137, 93 kr. i for meget modtaget fripladstilskud for året 2005 for dagtilbud til hans børn. Kommunen lagde vægt på, at familiens husstandsindkomst for 2005 var på 271.012 kr. i stedet for 120.742 kr., som familien havde oplyst i husstandsindkomst i ansøgningsskemaet.

I familiens klage til nævnet gjorde de opmærksom på, at de samlet set ikke havde afskrevet et beløb, der var større end de driftsmæssige afskrivninger på bygninger og inventar, men at de havde valgt at fordele de skattemæssige afskrivninger med 5 % på driftsbygninger og ca. 0,5 % på inventar af skattemæssige hensyn. Familien fandt derfor ikke, at valget af deres fradrag burde have nogen betydning for fripladsansøgningen.

Nævnet fandt, at familien i den konkrete situation havde tilsidesat sin oplysningspligt og havde modtaget økonomisk friplads mod bedre vidende. Nævnet begrundede afgørelsen med, at familien var blevet gjort bekendt med, at indtægtsforholdene havde indflydelse på udmålingen af den økonomiske friplads, og at familien måtte forvente, at en højere husstandsindkomst ville medføre efterregulering.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af betydningen af ikke-udnyttede fradrag i forbindelse med beregningsgrundlaget til økonomisk friplads til dagtilbud.

Ankestyrelsen fandt, at betingelserne for tilbagebetaling af for meget modtaget fripladstilskud var opfyldt. Det betød at familien skulle tilbagebetale kr. 12.137,93 kr. i for meget ydet fripladstilskud.

Begrundelsen for afgørelsen var, at familien mod bedre vidende havde undladt at give oplysninger om deres indtægtsforhold, og at der således efter en samlet konkret vurdering var grundlag for tilbagebetaling af for meget modtaget fripladstilskud.

Ankestyrelsen lagde til grund, at familien ikke havde givet oplysning om ændringen af fordelingen af dens afskrivninger på driftsbygninger og inventar og dermed størrelsen af dens indtægt, som var af væsentlig betydning for beregningen af fripladstilskud.

Ankestyrelsens opfattelse var, at afskrivninger på mere end 2 % på driftsbygninger - i lighed med fast praksis - måtte anses for skattetekniske fradrag. Der var ikke i sagen beskrevet faktiske forhold, som gav grundlag for at fravige denne praksis.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at familien i ansøgningsskemaet om økonomisk friplads var blevet informeret om pligten til at oplyse kommunen om stigninger i årets løn eller andre forhold, der havde betydning for retten til friplads. Ankestyrelsen vurderede på baggrund af den udmeldte praksis om skattetekniske fradrag, at familien burde have vidst, at den betydelige ændring af fradragsfordelingen var et af de forhold, der havde betydning for retten til friplads.

Ankestyrelsen lagde fradragsfordelingen mellem driftsbygninger og inventar til grund. Ankestyrelsen bemærkede, at der ikke kunne lægges en anden fordeling af fradragene til grund for beregningen af fripladstilskuddet. Afskrivninger, der ikke var udnyttet skattemæssigt, kunne ikke lægges til grund for beregningen af fripladstilskud.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.