En borger, der havde modtaget boligydelse som lån, ønskede at optage et lån i et pengeinstitut mod sikkerhed i sin ejendom.
Borgeren bad efter anmodning fra pengeinstituttet kommunen om at lade sit pant rykke tilbage for lånet.
Kommunen gav afslag herpå.
Begrundelsen var, at kommunen kun kunne rykke tilbage for et lån, der var ydet efter reglerne i realkreditloven, hvilket krævede, at realkreditinstituttet skulle være godkendt af Finanstilsynet med efterfølgende registrering i Erhvervs-og Selskabsstyrelsen, jf. lov om individuel boligstøtte § 38.
Da det pågældende pengeinstitut ikke sås at være godkendt af Finanstilsynet til at drive realkreditvirksomhed, kunne kommunen ikke rykke for lånet.
Det sociale nævn kom til samme resultat som kommunen.
Nævnet fandt, at kommunen hverken ville være forpligtet til eller berettiget til at lade sit pantebrev rykke for andre lån end dem, der udtrykkeligt var nævnt i boligstøttelovens § 38.
Borgeren klagede til Ankestyrelsen.
Borgeren fandt, at han havde ret til at få et lån i sit hus og til at få sit hus omprioriteret.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvad der krævedes i boligstøttelovens § 38 for, at en kommune skulle lade sit pant rykke.