Ankestyrelsens principafgørelse 68-09

Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008 - § 8a

By- og Boligministeriets bekendgørelse nr. 994 af 8. november 2000 - § 2, stk. 2

Støttemodtageren havde en andelslejlighed, som var steget meget i værdi og i 2007 blev vurderet til mere end 700.000 kr.

Kommunen opgjorde herefter modtagerens formue til et beløb, der oversteg formuegrænsen med 44.000 kr. På baggrund heraf forhøjede kommunen husstandsindkomsten med et formuetillæg.

Modtageren klagede over tillægget for formue og gjorde gældende, at hun i sin tid havde finansieret køb af lejligheden delvis med en invaliditetserstatning på 48.000 kr.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at der ikke var hjemmel til at se bort fra erstatningen.

Under behandlingen af sagen i Ankestyrelsen redegjorde modtageren for, at hun i 1991 og 1993 havde fået udbetalt i alt 48.000 kr. i godtgørelse for varigt mén, og at hun havde købt andelslejligheden i 1994.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvad det betød for formueopgørelsen i lovens § 8 a, at der tidligere var udbetalt erstatning/godtgørelse, som der kunne ses bort fra.

Modtageren havde ret til boligstøtte i 2008 uden formuetillæg til husstandsindkomsten.

Ankestyrelsen vurderede, at der skulle ses bort fra den del af formuen, som skyldtes beløb, der var udbetalt som godtgørelse for varigt mén.

Efter reglerne om individuel boligstøtte skulle husstandsindkomsten forhøjes med et formuetillæg, hvis ansøgerens formue oversteg en grænse, som i 2008 var på 671.800 kr.

Værdien af en andel i en andelsboligforening skulle indgå ved opgørelsen af formuen. Der kunne dog ses bort fra bl.a. formue, som skyldtes beløb, der var udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at modtageren havde dokumenteret, at hun i 1991 fik udbetalt godtgørelse for varigt mén på 40.000 kr. Godtgørelsen blev i 1993 forhøjet med 8.000 kr.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på hendes oplysninger om, at hun havde brugt det udbetalte beløb til delvis finansiering af den lejlighed, hun havde overtaget i 1994 og stadig boede i.

Der blev endelig lagt vægt på, at der ved opgørelse af formuen skulle ses bort fra beløb, der var udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade.

Der var ikke noget krav om en nærmere tidsmæssig sammenhæng mellem tidspunktet for udbetaling af erstatningen/godtgørelsen og tidspunktet for opgørelsen af formuen. Det måtte derfor afhænge af en konkret vurdering, om der var beløb, der kunne ses bort fra ved opgørelsen af formuens størrelse.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen tog ikke stilling til, hvad den udbetalte godtgørelse ville svare til i pris- og lønniveau 2008.