Ankestyrelsens principafgørelse 151-09

01-01-2009
Arbejdsskadeloven Anerkendelse Erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Rengøringsarbejde Skulderlidelse Gældende Arbejdsskade

Resume:

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet et antal sager til afklaring af praksis for anerkendelse af skulder-sygdomme (rotator cuff – supraspinatus tendinit - bicepstendinit) efter beskæftigelse med rengøringsarbejde. Alle sagerne var omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C. 5.1. og C. 5.2.

I de konkrete sager vurderede Ankestyrelsen, at arbejdet med gulvvask med moppesystem kunne indebære gentagne og kraftfulde skulderbevægelser i bekendtgørelsens forstand, og at sådanne arbejdsmæssige belastninger kunne være relevant for udvikling af en skuldersygdom nævnt på fortegnelsen, såfremt arbejdet havde været udført i tilstrækkelig lang tid.

Ankestyrelsen vurderede endvidere, at rengøringsarbejde med mange varierende arbejdsfunktioner ikke kunne anses for at indebære tilstrækkeligt skulderbelastende arbejde i bekendtgørelsens forstand til, at sådanne opgaver kunne medføre anerkendelse efter bekendtgørelsens punkt C. 5.

I sag nr. 1 (Principafgørelse 150-09) fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme var opfyldt, da der ved det beskrevne arbejde med gulvvask med vådmoppe af ca. 65 gulve om dagen havde været tale om en tidsmæssigt tilstrækkelig udsættelse for gentagne og kraftfulde og/eller akavede skulderbevægelser.

I sag nr. 2 (Principafgørelse 151-09) fastslog Ankestyrelsen, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes afgørelse om anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme af et højresidigt rotator cuff syndrom. Sagen blev hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på indhentelse af en mere præcis arbejdsbeskrivelse af rengøringsarbejdet de seneste 5 år.

I sag nr. 3 (Principafgørelse 152-09) fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme af et rotator cuff syndrom ikke var opfyldt, da der ikke ved det beskrevne rengøringsarbejde på sygehus med vådmopning af gulve, vægge og lofter 3 timer dagligt havde været tale om tilstrækkelig tidsmæssig udsættelse for gentagne og kraftfulde og/eller akavede skulderbevægelser. Det øvrige rengøringsarbejde mv. havde i væsentligt omfang været varieret og gav derfor ikke anledning til særlig længerevarende skulderbelastende funktioner med risiko for udvikling af rotator cuff syndrom.

I sag nr. 4 (Principafgørelse 153-09) fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme af en venstresidig bicepstendinit ikke var opfyldt, da rengøringsarbejdet på sygehus med vådmopning af gulve mv. højst udgjorde 35-40 procent af arbejdsdagen, hvilket ikke var tidsmæssigt tilstrækkeligt. Det øvrige rengøringsarbejde mv. havde i betydeligt omfang været varieret og gav derfor ikke anledning til særlig længerevarende skulderbelastende funktioner med risiko for udvikling af bicepstendinit.

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 7

Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2009 om fortegnelse over erhvervssygdomme -

Sag nr. 2 (j. nr. 1216998)

En 60-årig mand havde været ansat ved DSB S-tog siden 1985. Han startede med rengøring af S-tog og foretog dette de første ca. 6 år af ansættelsen. Han tømte S-tog for skrald, fejede gulve, rensede og aftørrede vægge, pudsede ruder, vaskede gulve og støvsugede lejlighedsvis sæder. Alle arbejdsprocesser gennemførtes fast for alle vogne og ikke kun efter behov. Der skulle rengøres ca. 12 stammer á 4 vogne pr. mand pr. dag. Manden skulle transportere grej til brug ved rengøringsprocesserne. Der blev ikke anvendt tungt materiel, og det affald, der skulle bortskaffes, var heller ikke specielt tungt. Efter indførelsen af gratisaviser blev det imidlertid en byrde at samle og bortskaffe aviserne.

Manden udførte desuden remiserengøring med bortskaffelse af affald, fejede perroner, renholdt grav og fejede dagligt ca. 1200 kvadratmeter perron med en stor kost samt renholdt grav med en fejemaskine.

Manden foretog også graffitirengøring i ca. 3 år, hvor han påsmurte graffitivæske på togene og efterfølgende rensede med et pudsebræt på ca. 20 x 30 cm. I forbindelse med fjernelsen af graffiti skulle han til tider lægge vægt bag.

I omkring 2 år rengjorde manden toiletter i kombination med rengøring af bade/omklædningsrum mv. og omkring 1 år rengjorde han kontorer med 4 tilhørende toiletter.

Manden arbejdede hele perioden på fuld tid, men havde indenfor de seneste 10 år haft 2-3 timers tillidsmandsarbejde pr. dag.

De seneste 5 år af ansættelsen rengjorde han hovedsageligt S-tog og opretholdt i denne periode sit tillidsmandsarbejde.

DSB var i store træk enige i arbejdsbeskrivelsen, men rengøring af 12 togstammer á 4 vogne pr. dag pr. medarbejder var et absolut maksimum, og i dette tilfælde indbefattede det kun tømning og fejning af togstammerne samt evt. pletvask af gulve og fuld gulvvask af de daværende rygeafsnit (2 pr. togstamme). Den større rengøring omfattede aftørring af vægflader, pudsning af indvendige glasflader samt vask af gulve blev foretaget i forbindelse med tekniske eftersyn med 20 dages intervaller for de enkelte togsæt. Arbejdsmængden pr. medarbejder varierede i årenes løb, men de enkelte medarbejdere skulle i gennemsnit rengøre ca.3 togstammer pr. dag på den beskrevne måde.

DSB supplerede med, at rengøring af 3 stammer incl. de tidligere beskrevne arbejdsopgaver svarede til én mands arbejdsopgaver på en dag á 7,40 timer. Manden havde haft forskellige arbejdsopgaver i årenes løb og nogle gange også forskellige arbejdsopgaver i løbet af en måned, f.eks. rengøring i vognvasken.

Der var anmeldt højresidigt rotator cuff syndrom.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for anerkendelse af sygdomme i skulder, arm og hånd efter beskæftigelse med rengøring.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til Arbejdsskadestyrelsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke forelå en tilstrækkelig præcis beskrivelse af, hvilket arbejde manden havde udført de sidste ca. 5 år af ansættelsen, hvor han hovedsagelig rengjorde S-tog kombineret med tillidsmandsarbejde. Arbejdsbeskrivelserne var ikke tilstrækkeligt klare.

Arbejdsskadestyrelsen skulle indhente yderligere oplysninger, der især beskrev mandens arbejde de sidste 5 år af ansættelsen, hvor han hovedsageligt rengjorde S-tog. Til brug herfor kunne Arbejdsskadestyrelsen f.eks. indhente den særlige speciallægeerklæring til brug for sager om grovere rengøringsarbejde, samt supplerende oplysninger fra DSB. Arbejdsskadestyrelsen skulle herefter træffe ny afgørelse om anerkendelse.

Dato for underskrift

03.08.2009

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 2. maj 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 5 § 7

Journalnummer

1216998-08