Jobcentret havde i forbindelse med behandlingen afen sagom personlig assistance videregivet konklusionen i en speciallægeerklæring til arbejdsgiveren.
Der var uenighed mellem jobcentret og borgeren om, hvorvidt borgeren havde givet samtykke til videregivelse af de helbredsmæssige oplysninger eller ej.
Jobcentret anførte, at borgeren havde givet mundtligt samtykke. Borgeren anførte, at hun ikke havde givet samtykke til videregivelse. I sagen forelå ikke et skriftligt samtykke.
Jobcentrettraf afgørelse om, at der ikke var sket brud på tavshedspligten.
Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte afgørelsen.
Nævnet fandt ikke, at jobcentret havde overtrådt sin tavshedspligt ved videregivelse af fortrolige oplysninger til arbejdsgiveren om helbredsmæssige forhold, da det af mailen alene fremgik, at der ikke var tale om en diagnose fra speciallæge om kronisk sygdom men alene oplysninger om en kronisk somatiserende psykisk tilstand, ligesom arbejdsgiveren ikke var betragtet som anden forvaltningsmyndighed, men som part i sagen, der skulle modtage tilskud til ansættelse af handicappet i erhverv.
Nævnet kritiserede sagsbehandleren for de manglende notater, da sagen sandsynligvis ikke var opstået, såfremt notatpligten var blevet overholdt.
Endelig fandt nævnet ikke, at der var tale om en overtrædelse af § 8 i lov om behandling af personoplysninger, da det måtte antages, at borgeren havde givet samtykke til videregivelse, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 1.
Fagforbundet klagede på borgerens vegneover nævnets afgørelse og anførte, at der var tale om overtrædelse af tavshedspligten.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår der kunne ske en videregivelse af fortrolige oplysninger.
