Ankestyrelsens principafgørelse 134-09

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5, § 7, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1, nr. 2

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 333 af 15. marts 2007 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 -

En kvinde havde gennem 13½ år arbejdet som lægesekretær. Hun havde i perioden haft skiftende aften- og nattevagter svarende til 3,5 gange ugentligt. Dagslysadgangen var begrænset i akut-modtagelsen, hvorfor loftsbelysningen var tændt både i aften og nattetimerne.

Kvinden havde desuden været udsat for ioniserende røntgenstråling i 1960’erne, ligesom hun havde været udsat for stråling fra edb-skærme gennem 14 år.

I perioden april 1969 til september 1982 havde kvinden arbejdet som lægesekretær på et sygehus. Hun arbejdede i fast vagtordning med 7 nattevagter, 7 fridage, 7 aftenvagter og 7 fridage. Aftenvagterne gik fra klokken 16 til 24, og nattevagterne fra klokken 24 til 8 om morgenen. Det primære arbejde bestod i journalskrivning på akutte patienter. Loftsbelysningen var tændt både i aften- og nattevagter, idet adgangen til dagslys var begrænset i patientmodtagelsen. Hun havde siden 1982 fortsat arbejdet som lægesekretær, men havde ikke haft nattevagter.

I 1960’erne var kvinden af og til udsat for røntgenstråler ved ophold i røntgenrummet under gennemlysning af lungepatienter, og i perioden 1982-1996 var hun desuden udsat for stråling fra edb-skærme.

I perioden 1981-1988 fik hun regelmæssigt foretaget mammografi på grund af cyster i begge bryster. Cysterne blev udtømt, og der blev aldrig påvist kræftceller.

I 2001 fik kvinden konstateret kræft i højre bryst og en svulst i venstre bryst.

Kvinden havde født 2 gange i henholdsvis 1957 og 1966 og havde taget p-piller i perioden 1967-1980 på grund af kraftige menstruationsblødninger. Hun havde aldrig røget og havde kun indtaget alkohol ved festlige lejligheder. Der havde ikke været tale om overvægt, men der havde heller ikke været nogen særlige motionsaktiviteter.

I april 2008 anmeldte kvinden brystkræft som erhvervssygdom til Arbejdsskadestyrelsen, som i juni 2008 traf afgørelse om afslag på anerkendelse, idet brystkræft som følge af natarbejde ikke kunne anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen, og kvindens konkrete natarbejde ikke ansås for at være tilstrækkeligt til at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af sammenhængen mellem natarbejde og øget risiko for udvikling af brystkræft, herunder en vurdering af, hvorvidt aftenvagter, der strakte sig ud over kl. 23, eller udsættelser i form af mere end én nattevagt ugentligt, kunne nedsætte kravene til den samlede ekspositionstid.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ifølge den seneste udredning på området alene var begrænset evidens for, at natarbejde øgede risikoen for brystkræft, når dette havde stået på mindst én gang ugentligt i en periode på mindst 20-30 år. Der var ikke konsistente holdepunkter for at antage, at natarbejde af kortere varighed årsagsmæssigt var forbundet med brystkræft, eller at et større antal nattevagter om ugen, eller arbejde i kunstigt lys øgede risikoen for brystkræft.

Hovedparten af en vagt skulle desuden havde ligget i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 6 for at kunne anses som nattevagt.

Ankestyrelsen fandt endvidere ikke grundlag for årsagssammenhæng mellem den anmeldte brystkræftlidelse og udsættelsen for ioniserende stråler, idet udsættelsen ikke på det foreliggende grundlag var tilstrækkelig til, at den kunne have bidraget til kvindens brystkræft.

Ankestyrelsen fandt desuden ikke grundlag for årsagssammenhæng mellem den anmeldte brystkræftlidelse og udsættelsen for stråling fra edb-skærme, idet der ikke var nogen evidens for, at edb-skærme afgav stråling, der kunne bidrage til udviklingen af brystkræft.