Ankestyrelsens principafgørelse 220-09

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 18, stk.1 og § 18, stk.2

En professionel håndboldspiller pådrog sig enskade i det ene knæ.

Det fremgik af speciallægeerklæringen, at tilskadekomnehavde gener efter rekonstruktion af forreste korsbånd. Tilskadekomne havde smerter i knæleddet og let nedsat bevægelighed samt løshed svarende til korsbåndet.

Arbejdsskadestyrelsen fastsattedet varige mén til8 procent som følge af arbejdsskaden. Arbejdsskadestyrelsen henførte tilskadekomnes varige mén til méntabellens punkt D. 2.7.11. , hvorefter læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed og let muskelsvind og/eller let bevægeindskrænkning vurderedes til 8 procent.

I forbindelse med ankebehandlingen oplyste forbundet, attilskadekomnes sportslige karriere var stærkt begrænset og tidsmæssigt forkortet som følge af arbejdsskaden. Tilskadekomne kunne kun træne i mindre omfang end sine holdkammerater, og han kunne ikke spille en hel kamp. Tilskadekomne havde tidligere spillet i Håndboldligaen, men spillede nu i 1. division, da hans knæ ikke kunne klare den belastning, det var at spille i ligaen.

Forbundet anførte, athan som professionel håndboldspiller havde et tab af særlige færdigheder, idet han i særdeleshed var afhængig af sin fysiske præstation samt hurtighed, smidighed og styrke. Forbundet anførte således, atméngraden skulle forhøjes med et tillæg for tab af særlige færdigheder.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der var grundlag for at give et tillæg til det varige mén for tab af særlige færdigheder i en situation, hvor en professionel håndboldspiller, der var afhængig af sin fysiske præstation i forbindelse med sit erhverv som professionel håndboldspiller, kom til skade med sit knæ.

Note:

Denne Principafgørelse ophæver Principafgørelserne U-5-95 og U-26-01.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om varigt mén på 8 procent.

Ankestyrelsen vurderede, at følgerne af arbejdsskaden svarede til méntabellens afsnit D. 2.7.11 om læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed og let muskelsvind og/eller let bevægeindskrænkning svarende til 8 procent.

Kun i ganske særlige tilfælde, hvor skaden havde givet ganske specielle ulemper i det daglige som følge af tab af særlige færdigheder, ville der være grundlag for at fravige méntabellen.

Ankestyrelsen vurderede ikke, at tilskadekomne var berettiget til et tillæg til det varige mén for tab af særlige færdigheder.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at skaden ikke havde medført ganske særlige ulemper itilskadekomnes personlige livsførelse, hvorfor Ankestyrelsen ikke fandt grundlag for at fravige méntabellen.

Ankestyrelsen bemærkede, at de ulemper, som arbejdsskaden medførte i forbindelse medtilskadekomnes erhverv, ville blive kompenseret via en eventuel erstatning for tab af erhvervsevne.