Ankestyrelsens principafgørelse 210-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010 - § 114, stk. 4, nr. 5

Socialministeriets bekendtgørelse nr.1043 af 1.september 2010 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 - § 12, stk.1

Afgørelse i jeres sag om afslag på bevilling af solfilm som særlig indretning i jeres søns handicapbil

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i jeres søns sag. Vi har med sagen afklaret betingelserne for tilskud til særlig indretning af en bil, herunder hvilken betydning det har, at den særlige indretning også skal tilgodese den del af ansøgerens kørselsbehov, der ligger udover den daglige anvendelse af bilen. Vi har begrænset sagen til spørgsmålet om berettigelsen til særlig indretning i form af solfilm.

Resultatet er

• Jeres søn er ikke berettiget til solfilm som særlig indretning til bil

Det betyder, at afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen V stadig gælder.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen V. Vi bemærker i forhold til nævnets afgørelse, at der i reglerne om tilskud til særlige indretninger ikke er noget krav om at der skal være et behov for kørsel, der i væsentlig grad letter ansøgerens daglige tilværelse.

Tilskud til særlig indretning til bil ydes efter reglerne i bekendtgørelsen om støtte til køb af bil når det er nødvendigt, fordi politiet har stillet krav om det, hvis ansøgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det eller hvis indretningen kan lette ansøgerens placering i bilen.

Vi finder på baggrund af en konkret, individuel og samlet vurdering af jeres søns helbredsforhold, at han vil være tilstrækkeligt kompenseret for sin nedsatte funktionsevne med den bevilgede filterbrille/solbrille, og med muligheden for at der kan sættes solskærme op i bilen. Vi finder, at dette sammenlagt kan opfylde hans behov for solafskærmning, når han er passager i bilen.

Vi har lagt til grund, at jeres søn har AMC (Arthrogryposis Multiplex Congenita), nedsat og manglende muskelmasse i kroppen samt ansigtsmuskellammelse (Moebius syndrom). Jeres søn er tracheostomeret, kører selv i manuel kørestol, og har nedsat syn, herunder er øjenlågene syet op så han ikke kan blinke eller lukke øjnene.

Jeres søn er bevilget støtte til køb af bil samt forskellige andre særlige indretninger af bilen. Han er dagligt på institution. Han skal køres til mange undersøgelser og behandlinger. Der er bevilget kørsel til og fra institution 2-3 gange om ugen samt taxakørsel til fysioterapi 1 gang ugentligt og musikterapi 1 gang ugentligt.

Derudover er der angivet et privat kørselsbehov i forbindelse med deltagelse i familiens almindelige trivsel.

Vi bemærker i forhold til Det Sociale Nævns afgørelse, at der i reglerne om tilskud til særlige indretninger ikke er noget krav om at der skal være et behov for kørsel, der i væsentlig grad letter ansøgerens daglige tilværelse. Vi finder således, at der også kan lægges vægt på et behov for kørsel i forbindelse med familiebesøg, ferier, længere ture med familien og andre sociale aktiviteter, der ligger ud over den daglige kørsel.

Vi er opmærksomme på, at I har oplyst, at jeres søn på grund af sit kognitive niveau har svært ved at forstå, at han skal have briller på. Men vi finder ikke, at det i sig selv kan føre til en anden afgørelse, da det også på anden måde er muligt at skærme ham fra solen når han er passager i bilen.

I har oplyst, at det var en fejl, at bilen skulle være standardmonteret med ruder med 35 % lysindfald. Det fremgik af sludsedlen fra bilforhandleren. Det havde været en klar forudsætning ved bevillingen af bilen, at den havde tonede ruder som standard, og det var også hvad I var blevet lovet. Konsulenten fra børneteamet havde lovet at undersøge, om det kunne passe. Men i hørte aldrig mere til det. I havde nu selv betalt for tonede ruder.

Vi bemærker, at jeres bemærkninger ikke giver grundlag for at træffe en anden afgørelse. Vi henviser til begrundelsen for vores afgørelse.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 4. november 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 4. november 2009

• Nævnets genvurdering

• Nævnets ændrede afgørelse af 16. december 2009 om at jeres søn var berettiget

til aircondition som særlig indretning til bil

Kommunen kunne ikke give tilskud til montering af tonede ruder med mindre lysindfald end det standardmonterede med 35 % lysindfald. Begrundelsen var, at der ikke var afgørende brug for tonede ruder med et mindre lysindfald end det standardudstyrede. Der blev lagt vægt på, at ekstra afskærmning for sollys også burde kunne klares på anden vis, eksempelvis med løstmonteret solskærm. Der fandtes heller ikke at være andre afgørende behov for særligt tonede ruder.

Nævnet fandt, at I ikke var berettiget til bevilling af aircondition eller solfilm i den bevilgede handicapbil. Ved afgørelsen blev der vedrørende solfilm lagt vægt på, at solfilmen ikke var nødvendig i forbindelse med den daglige anvendelse af bilen. Nævnet lagde herved vægt på, at der i den bevilgede bil var standardmonterede ruder med 35 % lysindfald. Jeres søn var endvidere bevilget en filterbrille/solbrille, som han kunne benytte til beskyttelse mod solens stråler.

Nævnet lagde endeligt vægt på, at det var muligt at opsætte solskærme for at beskytte jeres søns øjne mod solen. Nævnet var opmærksomt på, at I havde anført, at jeres søn havde svært ved at forstå, at han skulle have briller på, da han kun har en kognitiv udvikling som et barn på 1½-2 år.

I har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen har I anført, at det var en fejl, at bilen skulle være standardmonteret med ruder med 35 % lysindfald. Det fremgik af sludsedlen fra bilforhandleren. Det havde været en klar forudsætning ved bevillingen af bilen, at den havde tonede ruder som standard, og det var også hvad I var blevet lovet. Konsulenten fra børneteamet havde lovet at undersøge, om det kunne passe. Men i hørte aldrig mere til det. I havde nu selv betalt for tonede ruder.

Underinstansen har ved genvurdering bemærket, at I var tilstrækkeligt kompenseret uden bevilling af solfilm. Nævnet henviste til den trufne afgørelse. Nævnet ændrede i samme sag afgørelsen vedrørende aircondition som særlig indretning.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.