Resume:
En medarbejderrepræsentant i arbejdsgivers bestyrelse var ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven i forbindelse med arbejdet som bestyrelsesmedlem.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var et tjenesteforhold for medlemmerne af en bestyrelse i et selskab, idet bestyrelsen som sådan anses for at være arbejdsgiver. Medarbejderrepræsentanten var derfor ikke omfattet af lovens personkreds i forbindelse med sit arbejde som bestyrelsesmedlem.