En borger, derhavde Down Syndrom og en række andre sygdomme, fik i 1982 tilkendt bistandstillæg. Fra 15. januar 1995 fik borgeren ophold i et kommunalt botilbud.
Kommunen frakendte bistandstillæget, idet betingelserne for at modtage tillægget ikke længere var opfyldt. Tillægget bortfaldt med virkning fra den 31. december 2006 således, at borgeren ikke ville modtage bistandstillæg fra 1. januar 2007.
Kommunen lagde vægt på, at den boform, borgeren boede i, dækkedehans behov, hvorforhan ikke længere var berettiget til at modtage bistandstillæg.
Det sociale nævnstadfæstede kommunens afgørelse, hvorefter bistandstillægget var frakendt med virkning fra den 1. januar 2007.
Nævnet lagde vægt på, at borgeren boede i et bofællesskab efter den tidligere servicelovs § 91, nugældende § 107, stk. 1, og at borgeren fik dækket det daglige behov for personlig bistand af personalet i bofællesskabet.
Nævnet henviste til principperne i AnkestyrelsensPrincipafgørelse P-17-94.
Nævnet bemærkede, at behovet for bistand i forbindelse med aktiviteter uden for hjemmet eventuelt ville kunne dækkes efter reglerne om personligt tillæg, eller efterservicelovens § 97.
Nævnet bemærkede endvidere, at bistandstillæg ikke var tænkt til at dække medicinudgifter og almindelige forsørgelsesudgifter. Bistandstillægget havde derimod til formål at kompensere for behov for personlig hjælp til blandt andet toiletbesøg, spisning, af- og påklædning samt færden inde og ude.
Det forhold, at borgeren gennem adskillige år havde modtaget bistandstillæg og således økonomisk havde indrettet sig herpå, hindrede ikke frakendelse af tillægget.
I klagen blev det blandt andet anført, at borgeren fik bevilget bistandstillæg for første gangi 1982. Borgeren havde aldrig fået bevilget bistandstillæg med henblik på toiletbesøg, spisning og af- og påklædning. Endvidere blev det påpeget, at der ikke blev taget forbehold for genoptagelse af bevillingen af bistandstillæg ved udflytning fra hjemmet. Endvidere blev borgeren aldrig fundet berettiget til plejetillæg.
Nævnet genvurderede sagen og fastholdt den trufne afgørelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om borgeren opfyldte betingelserne for bistandstillæg under ophold i bofællesskab.