Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt knæskade, som skadelidte havde pådraget sig efter et fald under en størreomflytning på det advokatkontor, hvor han arbejdede.
Advokatkontoret var oprettet som et interessentskabet, der bestod af 20 advokater samt andre medarbejdere. Hver advokat havde et anpartsselskab, der indgik som interessent i interessentskabet.
De personlige ejere af anpartsselskaberne (advokaterne) var ansat i interessentskabet til en fast løn og tantieme, men overskud blev udbetalt til anpartsselskaberne. Det fremgik af interessentskabskontraktens afsnit om aflønning og overskud, at interessentskabets partnere oppebar lige store lønninger, men såfremt de samlede lønninger til de enkelte partnere oversteg interessentskabets overskud, skulle hver enkelt partner tilbagebetale forholdsmæssigt (1/15 hver).
Der var ikke oprettet særskilte ansættelseskontrakter mellem interessentskabet og advokaterne, men der forelå en interessentskabskontrakt, hvoraf det fremgik, at interessentskabet bestod af 20 advokatanpartsselskaber samt en direktion bestående af 2 advokater, der begge var anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Skadelidte havde oplyst, at han sammen med de øvrige ansatte var underlagt direktionens instruktionsbeføjelse.
Det fremgik af lønseddel i sagen, at det var skadelidte personligt og ikke hans anpartsselskab, som modtog løn fra interessentskabet. Det fremgik endvidere af lønsedlen, at skadelidte betalte A-skat af lønindkomsten.
Arbejdsskadestyrelsen havde anerkendt den anmeldte skade som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen fandt, at advokaten var omfattet af loven. Arbejdsskadestyrelsen lagde herved vægt på, at han var ansat i interessentskabet, og at han dermed ikke personligt var interessent, men det var derimod det anpartsselskab, som han ejede.
Forsikringsselskabet klagede over afgørelsen. Forsikringsselskabet mente, athan måtte anses for interessent og dermed ikke omfattet af loven.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en ansat i eget anpartsselskab, der indgik som interessent i et interessentskab, måtte anses for interessent og dermed selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager.