Ankestyrelsens principafgørelse 205-09

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 19

Kommunen meddelte førtidspensionisten afslag på ansøgning om helbredstillæg, idet hans formue overskred formuegrænsen på kr. 59.900,00.

Det sociale nævntiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med praksis på området i den foreliggende situation, somvar omtalt iPrincipafgørelse P-5-08.

Pensionisten anførte i klagen, at hans båndlagte kapital ikke var likvid. Han havde ansøgt om frigivelse af arven med den begrundelse, at båndlæggelsen ikke længere tjente etrimeligt formål sammenholdt med, at det var en velfærdssag for ham. Med ansøgningen var vedlagt årsopgørelse, indtægtsoplysninger og budget m.v.

Statsforvaltningen havde 28. november 2008 truffet afgørelse om frigivelse af kr. 325.000 af den båndlagte kapital til indfrielse af et boliglån. Statsforvaltningen gjorde samtidig opmærksom på, at han ikke for fremtiden skulle forvente frigivelse til betaling af gæld, idet praksis var tilbageholdende med hensyn til frigivelse til dette formål. Der var gjort opmærksom på, at testator båndlagde kapitalen for at sikre, at han ikke fik adgang til at bruge formuen som likvid formue, men alene arvede en renteydelsesret.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om båndlagt formue, hvor ansøger ikke havde klaget over afgørelsen om frigivelse af en del af formuen, kunne anses for en likvid formue i pensionslovens forstand, når der blev søgt om helbredstillæg. Sagen blev behandlet som supplement til Principafgørelse P-5-08.

Ved afgørelsen af, om førtidspensionisten havde ret til helbredstillæg, skulle der ikke tages hensyn til hans båndlagte formue.

Det betød, at kommunen skulle tage stilling til, om han herefter opfyldte betingelserne for ret til helbredstillæg.

Ankestyrelsen fandt ud fra en konkret samlet vurdering af oplysningerne, at førtidspensionistens båndlagte formue ikke kunne anses for at være likvid.

Ankestyrelsen bemærkede, at i afgørelsen, der var omtalt i Principafgørelse P-5-08, havde pensionisten ikke søgt Statsforvaltningen om frigivelse af den båndlagte arv.

Ankestyrelsen lagde herved afgørende vægt på, at han samtidig med hans sag om helbredstillæg havde fået afslag på frigivelse af båndlagt kapital, bortset fra et beløb til dækning af boliglån. Han havde søgt om frigivelse af hele hans båndlagte kapital med henvisning til, at båndlæggelsen ikke længere tjente et rimeligt formål, og at det desuden var en velfærdssag for ham at få arven frigivet.

Pensionisten oplyste, at han ikke klagede over Statsforvaltningens afgørelse til Civilstyrelsen, fordi hans advokat mente, at Statsforvaltningen havde indhentet et stort supplerende materiale under sagsbehandlingen, og atStatsforvaltningen i afgørelsen havde gjort nøje rede for grundlaget for afgørelsen. En anke ville således næppe føre til en ændring af afgørelsen, og det ville være uden mening at søge igen, når de økonomiske forhold var uændrede.

Ankestyrelsen ændrede såledesdet sociale nævns afgørelse.