Ved afgørelsen af, om førtidspensionisten havde ret til helbredstillæg, skulle der ikke tages hensyn til hans båndlagte formue.
Det betød, at kommunen skulle tage stilling til, om han herefter opfyldte betingelserne for ret til helbredstillæg.
Ankestyrelsen fandt ud fra en konkret samlet vurdering af oplysningerne, at førtidspensionistens båndlagte formue ikke kunne anses for at være likvid.
Ankestyrelsen bemærkede, at i afgørelsen, der var omtalt i Principafgørelse P-5-08, havde pensionisten ikke søgt Statsforvaltningen om frigivelse af den båndlagte arv.
Ankestyrelsen lagde herved afgørende vægt på, at han samtidig med hans sag om helbredstillæg havde fået afslag på frigivelse af båndlagt kapital, bortset fra et beløb til dækning af boliglån. Han havde søgt om frigivelse af hele hans båndlagte kapital med henvisning til, at båndlæggelsen ikke længere tjente et rimeligt formål, og at det desuden var en velfærdssag for ham at få arven frigivet.
Pensionisten oplyste, at han ikke klagede over Statsforvaltningens afgørelse til Civilstyrelsen, fordi hans advokat mente, at Statsforvaltningen havde indhentet et stort supplerende materiale under sagsbehandlingen, og atStatsforvaltningen i afgørelsen havde gjort nøje rede for grundlaget for afgørelsen. En anke ville således næppe føre til en ændring af afgørelsen, og det ville være uden mening at søge igen, når de økonomiske forhold var uændrede.
Ankestyrelsen ændrede såledesdet sociale nævns afgørelse.