Ankestyrelsens principafgørelse 120-09

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 2, § 5, § 26, stk. 1 og § 26, stk. 2

Det fremgik af sagen, at ansøger var gift. Hendes ægtefælle boede og arbejdede i udlandet. Hans bruttoløn svarede til ca. 9.700 danske kr.

Kommunen udmålte kontanthjælp til ansøger med fradrag af ægtefællens indtægt.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at udmålingen af kontanthjælp til ansøger skulle beregnes efter aktivlovens § 26, stk. 1, og ikke § 26, stk. 2, idet ægtefællen ikke modtog starthjælp.

Nævnet begrundede endvidere med, at § 25-taksten til hver ægtefælle blev afgjort af hver ægtefælles egen situation i forbindelse med en beregning efter aktivlovens § 26, stk. 1.

Nævnet var enig med kommunen i, at der var gensidig forsørgelsespligt, og at begge ægtefæller opfyldte rådighedsforpligtelsen, men at ægtefællen ikke opfyldte opholds- og beskæftigelseskravet i aktivlovens § 11, stk. 3.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at den ikke var enig i nævnets afgørelse om, at ægtefællen var berettiget til starthjælp på nuværende tidspunkt, idet han ikke havde nogen adressetilknytning siden 2007 og dermed ikke var skattepligtig i Danmark. Ægtefællen kunne derfor kun oprettes som ikke berettiget til hjælp ved beregningen af ansøgers kontanthjælp i henhold til aktivlovens § 25, stk. 1.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af beregningen af kontanthjælp til en herboende ægtefælle, når den anden ægtefælle arbejdede og opholdt sig i udlandet.

Ansøger skulle have beregnet kontanthjælpen på baggrund af aktivlovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af aktivlovens regler, at enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører først ved separation eller skilsmisse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var således enig med nævnet og kommunen i, at ægtefællen havde forsørgelsespligt overfor ansøger, selvom han boede og arbejdede i udlandet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde efter kommunens oplysninger til grund, at ansøger opfyldte rådighedsforpligtelsen, og at hun var berettiget til kontanthjælp.

Da ægtefællen boede i udlandet, skulle der alene udbetales hjælp til ansøger.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at aktivlovens § 26, stk. 1, skulle benyttes ved udmålingen af hjælpen til ansøger. Det vil sige, at hjælpen skulle beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne var berettiget til efter § 25.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at § 26, stk. 2, ikke fandt anvendelse ved udmålingen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde herved vægt på, at ægtefællen faktisk ikke modtog starthjælp, men modtog løn.

Hjælpen skulle udmåles som summen af de beløb, som hver ægtefælle var berettiget til eller ville være berettiget til, hvis de ikke havde arbejde.

Det betød, at der ved udmålingen af hjælpen til ansøger skulle udmåles hjælp til begge ægtefæller med fradrag for mandens arbejdsindtægter. Hjælpen til manden skulle udmåles fiktivt ud fra det, som han ville være berettiget til, hvis han ikke var i arbejde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var således enig medbeskæftigelsesankenævnets beregning af ansøgers kontanthjælp.